Dätcha Mandala + Salver

Den franske power trio udgiver nyt album og bringer heavyrocken til Vesterbro!

Dätcha Mandala (FR)

Med blandingen af blues, heavy og psykedelisk rock henter den franske powertrio inspiration fra 70’erne såvel som den nutidige heavyrock-scene.

Dätcha Mandala er kendte for deres medrivende live energi og er et ”must-see” band, hvis du er til rock ala Black Sabbath, Kyuss, Tool, Black Angels, Queens of the Stone Age, BRMC og den dur. 

Bandet har lige optaget deres tredje album, der forventes at udkomme til marts 2024 – lige i tide til koncerten i Råhuset!

Salver

Salver spiller dansksproget postpunk tilsat post-hardcore og støjrock samt en knivspids doom og black metal. Sangskrivningen er solid og veksler mellem stærkt melodiske eller ligefrem poppede guitarpassager og febrilske, fremmedgjorte og formørkede sindsstemninger med stemningsmættede firservibes.

Tidsplan

Dørene åbner kl. 19:30, supportbandet starter kl. 20:00, og Dätcha Mandala går på kl. 21:00.

Alt hvad du behøver at vide inden koncerten

Find svar på alle dine spørgsmål! Besøg vores FAQ-sektion for vigtige oplysninger om koncerttider, billetkøb, adgangsforhold og mange andre praktiske detaljer før og under arrangementet.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med