Praktisk om Råhuset
Hvad handler dit spørgsmål om?
Vis alle
Adgangsforhold og tilgængelighed
Adgangsforhold
Råhuset har mange niveauer og trapper, man som gangbesværet skal være opmærksom på. Der er desværre ikke personelevator i huset.
Bemærk i øvrigt at Onkel Dannys Plads er brostensbelagt, men der er anlagt stier, så man kan køre ubesværet rundt på pladsen.
Hvis du har en ledsager, skal du blot købe billet til dig selv. Ledsager kommer gratis ind mod forevisning af ledsagerkort.
Har du spørgsmål inden arrangementet, så tøv ikke med at kontakte os på raahuset@kk.dk og tag endelig kontakt til personalet på aftenen hvis du har brug for hjælp eller vejledning.
Se billeder af lokalerne, toilet, indgang og yderligere adgangsforhold på Godadgang.dk
Gennemgangsbeskrivelse
Har du ikke været i Råhuset før, og vil du gerne være forberedt på hvad der venter dig? Så lad os prøve at tage dig gennem Råhuset!
Når du ankommer til Råhuset bliver du enten mødt af koncertarrangøren eller Råhusets personale, der tjekker billetter og byder dig velkommen.
Råhuset er et lille spillested med en kapacitet på max 150 personer, så alt er i umiddelbar nærhed.
I entréen står du lige imellem barområdet til venstre og scenen til højre. Baren bliver bemandet af Råhusets crew, og i barområdet skal du være velkommen til at benytte dig at en barstol. I koncertsalen kan du stå frit hvor det passer dig. I scenelokalet er der trapper og et stort repos med polstrede bænke, små borde og stole (gamle skolestole), hvor du flere steder har direkte udsyn til scenen. Pladserne er frit tilgængelige, og vi anbefaler at komme i god tid, hvis du vil sikre dig en plads her.
For at komme til toiletterne skal du via entréen, op af trapper og ned af gangen til højre. Her finder du tre kønsneutrale toiletter, hvor det ene er udstyret som et handicaptoilet.
Ovenpå Råhuset findes backstagelokaler og backstagetoilet. Til koncerterne er der kun adgang for bandmedlemmer på førstesalen.
Aldersgrænse
Der er som udgangspunkt ingen aldersgrænse til Råhusets arrangementer, men til særlige arrangementer kan der forekomme en aldersgrænse, hvilket vil fremgå af koncertbeskrivelsen på vores hjemmeside.
Vi anbefaler dog, at børn under 15 år er ifølge med voksen.
Det er ikke muligt for gæster under 18 år at købe eller indtage alkohol.
Barudvalg
Baren er åben til alle offentlige arrangementer.
Barudvalget består af et udvalg af sodavand, vand, øl (med og uden alkohol), vin og spiritus.
Billetter
Forsalg
Billetter i forsalg købes via vores billetlink på hjemmesiden eller Facebook. Billetprisen er altid eksklusiv gebyr. Vores officielle billetpartner er Billetto.
Dørsalg
Såfremt arrangementet ikke er udsolgt i forsalg, kan der købes billetter i døren. Bemærk at prisen varierer i forhold til forsalgsprisen.
Aflysning
Ved aflysning refunderes billetten via billetudbyder. Bemærk at billetgebyret ikke refunderes.
Udsolgt
Er koncerten udsolgt i forsalg, er der ikke salg af billetter i døren.
Din sikkerhed ved billetkøb
Hvis du vil være sikker på at købe en ægte og gyldig billet til Råhusets koncerter, så anbefaler vi, at du køber billet gennem hjemmesiden eller det direkte link i Råhusets officielle Facebookevent. Vær opmærksom på at der er mange svindlere på nettet og på Facebook.
Du behøver ikke printe din billet
Vi scanner din billet, når du ankommer til døren. Vi kan scanne din billet på smartphone, så du behøver ikke printe den ud.
Foto
Fotografer er meget velkomne i Råhuset! Ønsker du at medbringe professionelt kamera med linse, så kontakt os gerne på forhånd, så vi kan cleare rettigheder med band. Send forespørgsel til raahuset@kk.dk
Det er altid tilladt at tage billeder med mobiltelefon til privat brug, men udvis venligst respekt for andre gæster og optrædende.
Vil du dele din billeder med os, og må vi dele dem på vores kanaler, så send en mail til vores kommunikationsansvarlige på NK8K@kk.dk
Fra Råhusets Facebook og Instagram deler vi meget gerne stemningsbilleder fra koncerterne jf retningslinjer for brug af billeder i Københavns Kommune. Har du spørgsmål til vores brug af billeder, eller ønsker du at få fjernet et specifikt billede, kontakt da vores kommunikationsansvarlige via ovenstående mail.
Garderobe
Du kan gratis hænge din jakke på garderobestativet i gangen ved toiletterne. Garderoben er ikke bemandet, og det er på eget ansvar.
Glemte sager
Har du glemt eller mistet noget, kan du kontakte os på raahuset@kk.dk. Ellers kom forbi næste gang vi har åbent (se kalenderen), og personalet vil være behjælpelig med at lede.
Vi gemmer glemte sager op til 30 dage.
Parkering
Vi anbefaler ikke at tage bilen til Råhuset. Råhuset ligger 5 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård. Er du alligevel nødsaget til at tage bilen henviser vi de gældende P-regler i området, som du kan læse mere på Københavns Kommunes hjemmeside.
Personale
Til de fleste arrangementer er Råhuset bemandet med en arrangementsansvarlig afvikler, en tekniker og et frivilligt crew. Entréen bemandes ofte af en ekstern koncertarrangør, som Råhuset samarbejder med omkring arrangementet.
Vær venlig at huske på, at vores dedikerede frivillige, generøst donerer deres tid for at skabe og få en behagelig oplevelse. Vi opfordrer derfor alle til at behandle vores personale med respekt og høflighed, så alle får en god oplevelse med hjem.
Har du spørgsmål på aftenen, står vores personale til rådighed for at hjælpe dig.
Rygning
Rygning er ikke tilladt i vores lokaler. Rygeforbuddet gælder også e-cigaretter. Du kan ryge udendørs på Onkel Dannys Plads, men hold venligst afstand til entréområdet.
Råhuset er for alle
Vi værdsætter mangfoldigheden i vores samfund og ønsker at skabe et rum, hvor alle føler sig inkluderede og velkomne. Uanset din baggrund, tro, fysiske evner eller køn er du naturligvis velkommen til at deltage i vores arrangementer og nyde fællesskabet.
Hvis du oplever krænkende adfærd eller har spørgsmål under dit besøg, opfordrer vi til at tage kontakt til vores personale, så vi sammen kan sikre, at alle føler sig trygge og velkomne.
Safer Space Politik
Vi bestræber os på at gøre Råhuset til et trygt og inkluderende rum for alle gæster og crew. Her samles mennesker fra forskellige baggrunde med et fælles ønske om gode kulturoplevelser og fællesskab. For at sikre, at alle føler sig velkomne og trygge, er det nødvendigt, at alle bidrager aktivt til at skabe et miljø uden krænkende adfærd. Derfor har vi udarbejdet nogle retningslinjer, som skal hjælpe med at sikre en positiv og respektfuld oplevelse for alle. Tak for din hjælp.
Ja tak:
- Henvend dig til vores personale hvis du føler dig utilpas over noget.
- Forhold dig åben og vær respektfuld omkring andres perspektiver.
- Reflekter over dine egne privilegier og biases.
- Drik med måde og pas på dig selv og hinanden.
- Det er frivillige der står i baren – vær sød og respektfuld overfor dem.
Nej tak:
- Vi tolerer ingen former for diskrimination.
- Vi tolerer ingen former for vold eller trusler om vold.
- Antag ikke folks køn eller pronominer.
- Fotografer ikke folk uden samtykke.
- Lad være med at berøre eller stirre på andre uden samtykke.
Nødkontakter
- Politi: Ring 118
- Nødtelefon: Ring 112
- Center for Seksuelle Overgreb: Ring +45 3545 5032
Sidde- og ståpladser
Koncerter i Råhuset er som udgangspunkt med stående publikum. Er koncerten med siddepladser, vil det fremgå på hjemmesiden og eller billetten. Siddepladser vil altid være unummererede.
Råhuset er udstyret med et frit tilgængeligt siddeområde i nærhed af scenen. Kom i god tid hvis du vil sikre dig en plads her. Har du af fysiske årsager behov for en stol, kontakt da vores personale, der vil være behjælpelig.
I barområdet er der høje barstole frit tilgængeligt.
Toiletter
I Råhuset har vi tre kønsneutrale toiletter, hvor det ene er indrettet som et handicaptoilet.
Tider
Dørene til koncerter åbner typisk kl. 19:30 med koncertstart kl. 20:00.
Er der mere end ét band på programmet, vil tidsplanen oftest se således ud:
- Band 1 kl. 20:00
- Band 2 kl. 21:00
- Band 3 kl. 22:00
Disse tider er vejledende og kan variere, hvilket vil fremgå af billetten og på det enkelte event.
Dørene lukker ikke før koncerten er slut, så du kan komme ind på din billet helt til koncerten er overstået. Når du har fået et stempel, kan du frit bevæge dig ind og ud af Råhuset under koncerten.
Tekniske forhold i Råhuset
Spillestedslokalet er indrettet som et professionelt black box venue på 120 kvm med gode akustiske forhold, som skaber et intimt og nært koncertrum for både musikere og publikum. Lokalet kan mørklægges og lysdæmpes efter behov og med en lav scenehøjde er spillestedet ideelt som ramme for koncertoplevelsen med tæt kontakt mellem publikum og de optrædende artister. Råhuset har en max kapacitet på 150 personer.
Find Råhusets tekniske specifikationer herunder, og har du spørgsmål til teknikken, eller har du brug for en printvenlig PDF og plantegninger, så tag endelig kontakt til Nikolaj Iversen på TS3G@kk.dk
Venue specs
Vis alle
Generelt
Kapacitet
150 stående
Scenemål
Scene: 5.4 x 2.2
Loftshøjde: 3.5 m
Scenehøjde: 0.4 m
Load in
Ved hovedindgangen
Backstage
Et aflåst backstagelokale på Råhusets 1. sal.
Toiletter: Tre stk overfor backstage.
WIFI
“Publikum”
Merchandise
Der er ikke fast merchandise-området, men det er muligt at stille op i nærhed af bar eller scene.
Podier og barriere
Nej og nej.
Audio
PA
Meyer Sound X42 Tops - 1 per side, fløjet
Meyer Sound 750-LFC Subs - 1 per side, indbygget i scenen
Mixer
Midas M32R pult
Midas DL32 Stageboks
Digital Multicore
Monitorer
Turbosound TFX 122 M-AN x4
DI’s
BSS AR133 x6
DBX DjDI (Stereo) x2
Radial Pro AV2 (Stereo)
Delays bar
Yamaha DXR8-MKll x2
Mikrofoner
Shure Beta 91
Shure Beta 52
Shure Beta 56
Shure Beta 57
Shure SM57 x4
Shure SM58 x4
Shure Beta 58 x4
Shure SM137 x4
Sennheiser e604 x5
Mikrofonstativer
10 store med boom
4 små med boom
2 små med klumpfod
3 store med klumpfod
Strøm
230V 10A enkelfase
Backline
Trommer
Komplet trommesæt - Drum Workshop Design Series
22” stortromme
14” lilletromme
10+12+16” tammer
Ingen bækkener – medbring egne.
Hardware
Drum Throne
Stortrommepedal
Lilletrommestativ x2
Hi-Hat stativ
Bækkenstativer x3
Tamholder til stortromme
Bas
TC Electronic BQ500 Bass Head
TC Electronic RS212 Bass Cab
Guitar
Fender Blues Deluxe Kombo
Fender Hod Rot Deluxe Kombo
Peavey Classic 30
Marshall MG412AC Kabinetter (4x12”) x2
Stativer
Guitarstativer x4
Keyboardstativer x2
DJ
Kan lejes.
Allen & Heath Xone 43 DJ Mixer
Technics SL1210 MkII Pladespiller x2
Medbring egne mikrofoner.
Video
Projektor og lærred
Panasonic PT-VMZ61 - 6.200 Ansi-lumen - WUXGA
Motorlærred Grandview 304x304
Tilslutningsmuligheder
Video = HDMI @ FOH
Audio = Minijack-> XLR @ FOH eller via HDMI
Lys
Pult
Chamsys QuickQ 20
Frontlys
Cameo RGB LED Teaterspot TS60RGBW x2
Washlys
Chauvet Rouge RX1 wash x8
Blændere og stroboskoplys
Nej, desværre.
Effekter
Swefog K1 Hazer
Diskokugle med motor og RGBW Spot
Backdrop
Backdrop kan hænge i trussen. Afstand til scene 3 meter.
Rigging
Det er ikke tilladt at hænge udstyr I riggen grundet vægtbegrænsninger. Al eksternt udstyr skal placeres på gulvet.
Strøm
230V 10A enkelfase
Lydniveau
95 dB målt over 15 minutter.
Råhuset tager hensyn til gæster, crew og omgivelser og er ansvarlig for overholdelse af gældende regler, herunder miljølovgivning, arbejdsmiljølov og nabohensyn og vi har derfor fastsat øvre grænse for lydniveauet.