Blackwork Tattoo Convention 2024

Tattoofestival med fokus på kunsten bag den mørke stilart. Dagene krydres blandt meget andet med musik fra den dystre og atmosfæriske hylde.

Blackwork Tattoo Convention 2024

Er du nysgerrig på den sorte tattoo-kunst, kan du over to dage på Onkel Dannys Plads komme og opleve kunsten og håndværket bag den mørke og nordiske stilart. Måske gå hjem med ny kunst på kroppen? Foruden et stærkt line-up af minimum 20 tatovører, optræder seks bands i Råhuset fordelt over de to dage. 

Entré er gratis, så tag venner og familie med!

Tidsplan for livemusik fredag:

  • 18:30 Heksproces 
  • 20.00 Arkæon
  • 21.30 Svarta Havet (FI)

Tidsplan for livemusik lørdag:

  • 18.30 Völva (SE)
  • 20.00 Stormo (IT)
  • 21.30 Dead Void 

Festivalen arrangeres af Graven Tattoo i samarbejde med Råhuset. 

Bandbeskrivelser

Heksproces

Heksproces er et nyt, ambitiøst navn på den danske metalscene. I november udkom debut-EP’en ‘Ligblomst’ masteret af Simon Sonne fra ORM, og i december blev de kåret til “Årets Nye Danske Navn” af Devilution. Siden dannelsen i København i starten af 2022 har de med afsæt i postmetallen udforsket lyden af undergang fra en fjern sump ved den menneskelige civilisations grænse. Lyden er tung og aggressiv, men rummer også følsomme og melodiske elementer i de ofte lange, organiske kompositioner. 

Selvom Heksproces er nyt, blev bandets rødder lagt helt tilbage i 2011 i en lille fugtig kælder under en bornholmsk folkeskole. Her mødtes en flok teenagedrenge, der sammen udviklede en livslang glæde for knusende guitarriffs og skæve taktarter. Et årti og mange timer i øvelokalet senere er kærligheden til metallen ikke blevet mindre, og nu er de fire heksedoktorer klar til at kaste mørke besværgelser over den københavnske undergrund.

Arkæon

Arkæon er en black metal powertrio bestående af tre skikkelser fra mørke afkroge af østjysk metal og eksperimentalmusik.

Bandet blev dannet i 2019 og har udgivet debutalbummet "Parasit" i 2022 samt fire demoer. Musikken er hektisk, rå og kompleks, med lange, eksperimenterende kompositioner, der forsøger at trække den nuværende danske metalscene i en mere ekstrem og mystisk retning. Kaotiske og støjende lydbilleder spilles i et højt tempo med teknisk raffinerede melodier.

Devilution har beskrevet Arkæons liveoptræden på Metal Magic 2023 som "frigjort fra musikalske konventioner ... på en gang meget primitivt og sært sofistikeret, jordslået og muldnet ... det føltes lige så fremmedgørende og mærkværdigt, som det var at høre black metal første gang. Fuldstændig kompromisløst og uden andet ønske end at være sig selv."

Svarta Havet (FI)

Svarta havet er antifascistisk post-hardcore fra Turku, Finland.

Tro mod deres DIY punk-rødder og med en lyd, der skifter mellem hardcore, antifascistisk black metal og post-metal, skaber de en unik og engagerende intensitet - ikke mindst ved deres live-shows. Debutalbummet ’JORD/VATTEN’ er en rasende fremvisning af brændende poesi og dystre soniske landskaber.

Völva (SE)

Fra dybderne af det sydlige Sverige træder Völva frem.

Et oprør fusionerer med aggression og antænder ilden for en mere retfærdig verden. Det er crustened Black og drives af det had der gennemsyres, blot ved at være i live i dagens verden.

Dannet i 2018 har Völva ændret form og skikkelse over tid for at lande i dagens kraftfulde trio.

Stormo (IT)

Dannet i 2007 i Dolomitterne i Italien med en dyb beundring for hjemlandets hardcore punk-ikoner i La Quiete og Raein, såvel som kult-helte fra 80'erne og 90'erne som Negazione, Wretched og Indigesti.

Med mere end 400 koncerter i Europa og Storbritannien, inklusive opvarmningsjobs for Converge, Full of Hell og La Dispute samt optrædener på Fluff Fest, blev deres seneste album ’Endocannibalismo’ udgivet den 10. februar 2023 via Prosthetic Records.

Dead Void

Gennem det kvalmende kaos i tomrummet fremstår et tredobbelt hoved af frygt, når den gådefulde power trio Dead Void løsriver deres visioner om den dybeste, mørkeste afgrund af psykologisk terror og tung Death Metal på dem, der vil være vidne til det.

Efter et mange gange genoptrykt og udsolgt demobånd i 2018, blev bandets debutalbum, ’Volatile Forms’, udgivet i 2022 på Dark Descent Records og Me Saco un Ojo Records. Indspillet hovedsageligt live og direkte på bånd i No Master's Voice i København, gjorde albummet hurtigt indtryk i undergrunden med sin unikke, ubegrænsede og uforudsigelige lyd.

Forvent Death Metal fra The Void, der er mindre ren, mindre teknisk, mindre progressiv og endda mindre rituel. Men langt mere sindsudvidende.

Alt hvad du behøver at vide inden koncerten

Find svar på alle dine spørgsmål! Besøg vores FAQ-sektion for vigtige oplysninger om koncerttider, billetkøb, adgangsforhold og mange andre praktiske detaljer før og under arrangementet.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med