Dark Mental Festival 2024

Dark Mental Festivalen rykker ind i Råhuset og Forsamlingshuset to dage i maj!

Dark Mental Festival 2024

Traditionen tro vil festivalen præsentere en masse bands fordelt på forskellige metalgenrer. Du kan glæde dig til 18 bands over de to dage fordelt på scenerne i Råhuset og Forsamlingshuset. Der vil være helt nye bands direkte fra øvelokalet og velkendte bands. Derudover er festivalen kendt for boder, quiz og masser af sjov og hygge.

Artister

Program vil blive annonceret løbende, og indtil videre kan du glæde dig til:

  • Anthropoid Idol - Lovecraft-inspireret dødsmetal fra København. 
  • The Tombless - Tunge riffs og fuld smadder dødsmetal fra Kolding.
  • Thus - Spritnyt og kampklart aarhusiansk døds- og thrashmetal band.
  • Vulture Industries - Avantgarde prog-metal fra Norge. Udover deres anmelderroste albums, er bandet kendt for deres teatralske og meget underholdende live shows. Så har I ikke oplevet dem før, kan I godt begynde at glæde jer, det bliver uden tvivl et spektakulært show de vil komme og give til os.
  • Infirmities - Death´N´Roll Metal, old school style
  • Guernica - Post-hardcore fra København
  • Imperious Mortality - Brutal dødsmetal fra København
  • Rattledust - Groovy Thrashy dødsmetal fra Odense
  • Soul Dissolution - fra Belgien som spiller Atmosfærisk post-black metal - glæd jer!
  • Overstimulated - højoktan, hurtig og knivskarp garagepunk fra København.
  • Necrotic Ritual - Dansk dødsmetal band dannet i 2022 som består af fire dedikerede medlemmer med base i Kolding.
  • Hadron - Heavy/doom fra Odense. Bandet spillede med stor succes på festivalen på Stairway i 20222, og vi glæder os til at byde dem velkommen på Råhuset til årets festival.
  • Son of a Pixel - Bandet fra København med internationale rødder kombinerer 8-bit gaming musik med heavy metal - en genre de selv har valgt at kalde Gaming Metal.
  • Anarchy Zone - Thrash og Heavy Metal fra Aarhus. Bandet blev dannet i 2021. Bandet består af erfarne medlemmer fra den danske metal undergrund, der er gået sammen om at lave deres take på Bay Area Thrash.
  • Infernal Bloodshed - Blackened Speed Metal fra Malmø. Bandet har udgivet en demo i 2022, og har den næste på vej. Vi glæder os til at byde dem velkommen på scenen i København.
  • Atomic Spitfire - Death'N'Roll fra Sverige med klassisk 70-80'er rock-vibes og brutal dødsmetal!
  • Blodmåne - Spritnyt og ungt black metal fra Jylland. Bandet kom med deres første EP i november 2023, bandet spillede deres debutkoncert i år, og har nu fået blod på tanden til at indtage livescenen.
  • Chronicle - Chronicle er et fremadstormende dansk melodisk dødsmetalband fra Nordjylland. Bandet er særligt kendt for deres energiske og medrivende koncerter, store tekniske færdigheder, øresønderrivende vokaler og fængende guitarmelodier.

Billetinfo

450 kr. for begge dage og 280 kr. for én dag. Du sikrer dig billet ved at overføre beløbet til Dark Mentals MobilePay Box: 0101YQ 

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med