FÅ COPENHELL-ARMBÅND PÅ FØR FESTIVALEN
COPENHELL afholder traditionen tro præevents i de fire dage op til årets festival fra den 20. til den 23. juni. Her påsættes alle festivalarmbånd – også til frivillige! – og der vil både være mulighed for at købe spritnyt COPENHELL-merchandise, nyde masser af herlig festivalstemning og naturligvis også svinge garnet til hård musik.
Som noget nyt kan alle besøgende i år også gå på opdagelse i vores nye Cemetery Closet – en kirkegård for glemt merchandise, døde bandtees og slidte battleveste, der både kan byttes og genoplives med en omgang metal-nekromantik:
- Gravedigger’s Market – gratis byttemarked og upcycling, hvor du kan medbringe dit aflagte metaltøj, så det kan få nyt liv i andres garderober, og finde nye (gamle) ting til din egen
- Battle Workshop – få syet patches på din vest i bytte for horn, god stemning og store smil
- Bring It Back to Life – giv dit gamle metaltøj nyt liv ved at få det syet om til alt fra huer og totebags til nederdele og nye pasformer
Alt i Cemetery Closet er ganske gratis – men vi forbeholder os retten til at sige nej til opgaver, vi ikke kan nå, overleve eller stå inde for.
Åbningstider
Her følger en oversigt over åbningstider på de enkelte dage – bemærk, at der lørdag den 20. juni og søndag den 21. juni er åbent fra kl. 12:00 til 20:00, mens der mandag den 22. og tirsdag den 23. er åbent fra kl. 14:00 til 20:00.
Lørdag den 20. juni
Åbningstid – 12:00-20:00
Bands:
Kl. 16:00 – Advocacy
Kl. 18:00 – S33X
Søndag den 21. juni
Åbningstid – 12:00-20:00
Bands:
16:00 – Lucid Grave
18:00 – Vidnet
Mandag den 22. juni
Åbningstid – 14:00-20:00
Band:
17:00 – Spade
Tirsdag den 23. juni
Åbningstid – 14:00-20:00
Band:
17:00 – Foot To Face
Vi anbefaler alle festivalgæster at komme og få sat armbånd på før festivalen fra lørdag den 20. juni og til tirsdag den 23. juni, da det letter betydeligt på ekspeditionstiden ved indgangen til festivalpladsen.
Kontakt
Onkel Dannys Plads
Onkel Dannys Plads