Mullet Mesterskabet 2026
Danmarks vildeste frisurefest
Mullet Mesterskabet vender tilbage i 2026 – og i år bliver det større og vildere end nogensinde før. Endnu engang danner Onkel Dannys Plads rammen for den udendørs konkurrence, hvor publikum kan være med til en aften fyldt med musik, fællesskab og masser af karakteristiske frisurer.
Udover selve konkurrencen kan du opleve live klipning, DJ og to koncerter i løbet af aftenen. Deltagerne i konkurrencen kæmper først i en indledende runde, før de bedste går videre til finalen senere på aftenen, hvor vinderen af årets Mullet Mesterskab kåres.
Aftenen rundes af med afterparty på Ramblin', hvor festen fortsætter i uformelle rammer.
Koncerter: Snailmate + Ambolt
Som en del af Mullet Mesterskabet præsenterer Råhuset to energiske bands, der sørger for live-musik imellem konkurrencens runder.
Publikum kan opleve norske Ambolt – en duo fra Østfold, som skaber deres helt egen lyd ved at smede country, bluegrass og raggarkultur sammen til det, de kalder Raggar Disco. Resultatet er musik med fart på strengene, skæve historier og omkvæd, der hurtigt sætter sig fast.
De kan også nyde et show med den amerikanske duo Snailmate fra Phoenix, som er kendt for at levere en energisk koncert, hvor synthpunk, grindcore pop og nerd rap smelter sammen i et vildt og uforudsigeligt liveshow.
Program
16.00 Åbning
16.30 Live klipning ved Anja Jargil
17.30 Koncert TBA
18.15 Mullet Mesterskabet – indledende runde
19.15 Koncert TBA
20.00 Mullet Mesterskabet – finale
21.30 Afterparty på Ramblin'
Tilmeld dig konkurrencen
Har du selv en mullet, der fortjener scenelyset? Så kan du tilmelde dig konkurrencen via formularen på mullet.dk.
Kontakt
Onkel Dannys Plads
Onkel Dannys Plads