Black Market Karma + Echo Delay

Oplev det britiske neo-psykedeliske band Black Market Karma, der forener 60’ernes guitarpop med fede, farverige og fuzzy grooves og inspiration fra blandt andet folk, blues og indisk musik.

Black Market Karma

Black Market Karma har gennem mere end et årti markeret sig på den internationale psykedeliske rockscene. Bandets lyd er farverig og atmosfærisk med afsæt i 1960’ernes guitar- og popmusik, kombineret med elementer fra 1990’ernes psykedelia, blues, folk, lo-fi electronica, hiphop-inspirerede beats og traditionel indisk musik.

Bag projektet står sangskriver, producer og multiinstrumentalist Stan Belton, som har skrevet og produceret alle bandets 11 albumudgivelser. Resultatet er et personligt og karakteristisk musikalsk univers, hvor melodier, støjende guitarlyde og drømmende stemninger smelter sammen.

Black Market Karma er anerkendt blandt både publikum og musikerkolleger inden for moderne psykedelisk rock. Bandet har blandt andet turneret med The Black Angels og The Warlocks samt samarbejdet med Sonic Boom, The Telescopes, Tess Parks og The Underground Youth.

Support: Echo Delay

Echo Delay er skabt af den italienske musiker Roberto, der er bosat i København. Med rødder i den psykedeliske rock skaber projektet et moderne lydunivers, hvor østlig mystik møder vestlig psych-rock.

Musikken er kendetegnet ved en særlig kombination af fuzzet 12-strenget guitar, hypnotiske sitar-effekter og ekko-fyldte tape delays, som tilsammen skaber en svævende og atmosfærisk lyd.

På scenen optræder Roberto sammen med sit band, hvor de også inddrager taishōgoto, et traditionelt japansk strengeinstrument. Det tilfører en eksperimenterende dimension til de drømmende og psykedeliske kompositioner og gør koncertoplevelsen både stemningsfuld og særegen.

Tisplan og praktisk om Råhuset

Døre: 19:30

Koncert Echo Delay: 20:00

Koncert Black Market Karma: 21:00 

 

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med