Kino Motel + Visitor Kane

Denne aften får den unikke kombination af "Beach Goth" og arbejderklasserock!

Kino Motel (AUS/DE)

Duoen Kino Motel betegner deres stemningsfulde musik som ”Beach Goth”. Deres kommende debutalbum "Visions" er skabt mellem bandets to hjem i Melbourne og Berlin. Ed Fraser (Heads. / Cash Savage & The Last Drinks) og Rosa Mercedes (Josephine Foster Band) har skabt et unikt og visionært album fyldt med rum, stemning, følelse og kompleksitet.

Kraftigt inspireret af de steder, de rejser, ser vi i "Visions" musikvideoer skudt af bandet i Albanien, Nordirland og Australien. Rosa og Ed formidler følelser og idéer om skiftende landskaber, olie, sand og uendelige veje forude. Det er støvet, melankolsk og gritty popmusik.

Kino Motels debutalbum "Visions" udkommer den 26. april på Beast Records (EU) & Heart of the Rat Records (AU/NZ). Med udgivelsen følger duoen op med en tour i Europa og rammer hermed Råhuset den 2. maj.

Visitor Kane

Visitor Kane er et band i evindelig afsøgning af nye territorier. I løbet af de sidste fem år er bandet gennemgået en række forandringer, startende som en synth- og trommemaskinebaseret duo med debutalbummet 'Easy Concern' for siden at lade sig udvide til en kvintet. Den nye opsætning dannede grobund for et nyt lydmæssigt udgangspunkt på bandets andet album, 'Change of Heart', som bæres frem af håndspillede trommer, akustisk guitar og gamle Casio keyboards.

Nu er Visitor Kane klar til nye eventyr med albummet 'At Issue', der tager sig ud som en ydmyg granskning af en ubegribelig verden. Det musikalske sprog er tidløst og nedtonet med nik til 60’ernes British Invasion og 80’ernes arbejderrock med et let psykedelisk twist.

Alt hvad du behøver at vide inden koncerten

Find svar på alle dine spørgsmål! Besøg vores FAQ-sektion for vigtige oplysninger om koncerttider, billetkøb, adgangsforhold og mange andre praktiske detaljer før og under arrangementet.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med