The Virginmarys + Sunsick Daydream
The Virginmarys
The Virginmarys er et britisk rockband kendt for deres energiske og rå lyd, der blander elementer af punk, grunge og alternativ rock. Bandet, dannet i Macclesfield af Ally Dickaty og Danny Dolan, brød for alvor igennem i 2013 med debutalbummet King of Conflict, der ramte en 3. plads på Billboards New Artist Alternative Chart og en 8. plads på Heatseekers Chart. I 2024 udkom deres album The House Beyond the Fires, og det har siden modtaget vidtgående anerkendelse og flotte anmeldelser.
De har turneret flittigt i Storbritannien, Europa, USA og Japan og har delt scene med bl.a. Queens of the Stone Age, Shinedown, Slash og Sisters of Mercy.
Musikken er kendetegnet ved kraftfulde guitar-riffs, intens trommespil og rå, følelsesladede vokaler, hvor teksterne spænder fra personlige kampe til sociale og politiske temaer. Deres lyd er både melodisk og aggressiv – fuld af oprør, ærlighed og nerve – hvilket har sikret dem et loyalt publikum og bred anerkendelse på rockscenen.
Support: Sunsick Daydream
Sunsick Daydream leverer shoegaze med et twist – en lydmur af energi, der både danser og raser. Bandet kombinerer det bedste fra My Bloody Valentine, The Cure og Sonic Youth med en række andre genrer for at skabe et råt og intensivt lydunivers. Bandet, der kommer fra både Sydfyn og Sjælland, består af Bo Vinberg (guitar/pedaler), Peiter Ingemansen (trommer), Mikkel Pentaras (vokal), Jakob Leander (bas/synth) og Laurits Dines Kristensen (guitar/pedaler), og de har hurtigt gjort sig bemærket med energiske liveshows og høj publikumsinteraktion og er blevet omtalt i Devilutions artikelserie “Morgendagens Stjerner”. Sunsick Daydream er i øjeblikket i gang med at indspille deres debutalbum. De første singler forventes at udkomme i foråret 2026
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7