Night Expo, Dusk Rituals, Last Lorenzo
Lineup:
Last Lorenzo (Fuzz Rock)
Last Lorenzo er en fuzz’et, københavnsk rocktrio, der kombinerer 70’ernes hard rock, 90’ernes grunge og moderne stoner rock. Siden bandet blev dannet i 2022, har de støt opbygget et ry for riffbårne sange, tunge grooves og kompromisløse liveoptrædener.
Trioen består af Thomas Bonnerup Munck (bas/vokal), Daniel Larsson (guitar) og Benjamin Rasmussen (trommer). Sammen har de udviklet en lyd, der favner en organisk produktion, dynamisk sangskrivning og en ærlig tilgang til fuzz’et heavy rock.
Efter udgivelsen af deres debut-EP i 2025 vendte bandet tilbage i sommeren 2026 med singlerne “Poison Soil” og “Keep on Rowing, Sleep Tight”. Poison Soil vakte international opmærksomhed gennem radioplay på blandt andet radiostationer i Sydamerika og fik ros af det spanske musikmagasin La Gramola Encendida, som skrev: “Vægten af et riff måles ikke i dets volumen, men i den jord, det ryster, når det rammer.”
Night Expo (Blues/Stoner)
En rejse gennem mørket – hvor rockens melankoli møder dybden fra mørkere genrer.
Night Expo blev dannet i 2023 af fire venner i et mørkt øvelokale på Islands Brygge i København. Fra de første livekoncerter i 2024 til tiden i studiet gennem 2025 bliver 2026 året, hvor kvartetten udgiver deres første musik i form af de to singler “Beyond The Dead End” og “Stainless Steel”.
Med en stor kærlighed til bands som All Them Witches, Graveyard, Queens of the Stone Age og mange flere tager Night Expo dig med på en rejse gennem mørket, hvor rockens sjælfulde melankoli blandes med den tunge, atmosfæriske dybde fra mørkere genrer.
Dusk Rituals (Alternative Rock)
Dusk Rituals er et kvindeligt alternativt rockband med rødder i post-punk og shoegaze. Musikken balancerer nærhed og rå kraft og kombinerer skarpt, intenst trommespil med hypnotiske melodier og flettede vokalharmonier.
De fire medlemmer kommer fra forskellige dele af verden, men fandt sammen i København i 2023.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7