ODP7
ODP7
ODP7 er vores nye udviklingsforløb og arbejdsresidency for kunstnere og kulturaktører. Et lille ly, som giver tid og plads til faglig fordybelse.
Kommende åbningsdage i ODP3 og ODP7
Kunstnerlyet ODP7
I 2027 lanceres et nyt udviklingsforløb for nye kunstnere og kulturskabere. Over fem måneder får udvalgte aktører fra det kulturelle vækstlag en fast plads i et arbejdsfællesskab og mulighed for at deltage i et fagligt program. Forløbet skydes i gang med en salonaften og afsluttes med en reception.
Arbejdsfællesskabet
Arbejdsfællesskabet ligger på førstesalen af spillestedet Råhuset. Residenterne bliver dermed en del af et levende kulturhus fra dag et.
Her får hver resident(gruppe) sin egen plads i et stort, lyst lokale, som deles med 4-6 andre residenter. Derudover er der adgang til et flexrum. Lokalerne er tilgængelige hver dag fra kl. 8-18. Fra kl. 18 og frem kan bordene rulles væk, og lokalerne kan bruges til foredrag, workshops, pop-up-udstillinger eller noget helt andet. Det er kun residenterne, der må bruge lokalerne, og aftenbrug aftales internt på månedlige fællesmøder.
Gennem arbejdsfællesskabet får residenterne mulighed for at samarbejde og sparre med hinanden. Derudover kan residenterne melde sig til forskellige fagligt indhold.
Residenterne udvælges gennem et open call, der lanceres i efteråret 2026. Det første hold rykker ind i 1. februar 2027.
Som resident forpligter man sig til:
- At deltage i en salonaften i starten af forløbet (her skal du præsentere noget du arbejder på for de andre residenter)
- At deltage i de månedlige husmøder
- At arrangere minimum et arrangement på et af vores venues i perioden
Mulighed for at udstille eller skabe et arrangement i enten ODP3, Råhuset eller Basement
Som resident skal man i løbet af - eller i umiddelbart forlængelse af - sit residency kuratere en udstilling eller stable et arrangement på benene i ODP3, Råhuset eller i Basement. I starten af forløbet aftales rammerne og datoerne med Byliv Vesterbro og arrangementet/udstillingen kan udvikles i løbes af de fem måneder. Venue og tidsplan aftales sammen med Byliv Vesterbro.
Det faglige program
Det faglige program er et tilbud. Residenterne tilkendegiver i deres ansøgning, hvilken del af det faglige program, de ønsker at deltage i.
Løbende kulturfaglig sparring
Hver onsdag er der mulighed for kulturfaglig sparring i Skab Kultur Café.
Ekskursioner
Under forløbet arrangeres besøg hos andre residencies, udstillingssteder, værksteder m.m.
Seminardag om kulturelt entreprenørskab (tilbydes kun, hvis alle residenter ønsker at deltage)
Oplæg, 1:1-samtaler og øvelser med fokus på:
- Hvordan skabes en god ramme for kulturelt og kunstnerisk virke?
- Organisering, projektledelse og økonomi
Strategisk sparring
1:1-samtale med fokus på at definere, hvor den enkelte resident gerne vil hen kunstnerisk og karrieremæssigt.
Karriereplan
1:1-samtale med fokus på konkrete mål, prioriteringer og aktiviteter over de to år.