Lars Enggaard & Nikolaj Paakjær

OBS! På grund af uforudsete omstændigheder må Blodmåne desværre melde afbud til aftenens koncert.
Kom med til dobbeltkoncert med Nikolaj Paakjærs landevejspoesi og Lars Enggaards poetiske folk-pop med guitar og saxofon.

Lars Enggaard

Som multi-instrumentalist og sangsmed, kredser Lars Enggaard med sine melodiske tekster om alle de velkendte og samtidig usagte fornemmelser, vi bærer rundt med os. Siden 2018 har han turneret vidt og bredt med sine tre EPer, som inviterer lytteren ind i et poetisk folk-popunivers. Drevet af spanske guitarer og livlige saxofoner indfanger Enggaard små øjeblikke og løfter dem ind i et større følelsesrum, som skaber plads til eftertanke. 

Nikolaj Paakjær

Nikolaj Paakjær forkæler jeres øregange med sange fra både værtshuset og landevejen. Paakjær har særlig sans for det danske sprog og har skrevet sange og salmer til højskolesangbogen og Kirkesangbogen.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med