Finnisage: Feministisk fotografi
De to udstillinger i ODP3 og Ovenpå om feministisk fotografi afsluttes med en fælles finnissage. Undervejs vil der være walk & talk med kunstnerne fra udstillingerne. Dyk ned i hver kunstners praksis, få mulighed for at stille spørgsmål, og nyd en dejlig eftermiddag med drinks og snacks.
Udstillingen er åben fra 12-17.
Walk & talk med kunstnerne afholdes kl. 15-16.
En del af Copenhagen Photo Festival
I forbindelse med Copenhagen Photo Festival kan publikum opleve to udstillinger side om side på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. I ODP3 og i projektrummet Ovenpå foldes beslægtede tematikker ud gennem to forskellige udstillinger, der spejler og forlænger hinanden.
Tilsammen skaber de to udstillinger et refleksionsrum om kvindelighed, krop og relationer. Maid, Mother, Monster gransker de historiske og kulturelle billeder, vi har arvet, mens Leak, Melt, Gather undersøger de bevægelser og forbindelser, der opstår imellem os.
Begge udstillinger fremhæver identitetens foranderlighed og bærer et tydeligt feministisk perspektiv, hvor traditionelle forestillinger om køn, krop og relationer udfordres og gentænkes.
I løbet af udstillingsperioden vil der være talks, performances og guidede ture. Programmet opdateres løbende.
Kontakt
ODP3
ODP3
Onkel Dannys Plads 3
Ovenpå - Råhuset
Ovenpå, Råhuset
Onkel Dannys Plads 7