Angry Cat Præsenterer: RETAIL SIMPS + NORM DOGS

Kom med til en fed aften med to lækre Angry Cat bands.

RETAIL SIMPS (Montreal/Canada)

Hele vejen fra Montreal i Canada kommer The Retail Simps – det levende bevis på, at rock’n’roll ikke er død og begravet. En perfekt blanding af 60’ernes guldkorn, soul og rå garagepunk på budget, og sidste år udgav de endda et dobbeltalbum – en tour de force gennem garage-rockens historie.

Musikken kommer fra et meget ærligt sted, og du er inviteret med til en fedtet fest en helt almindelig tirsdag aften. The Retail Simps er ikke bare et band – de er et statement.

NORM DOGS

Det her er Angry Cats eget band, så vi overlader præsentationen til Maximum Rockn'roll: "Scrappy, energisk punk med en vis ubesværet lethed og en utrolig sans for melodier. Det her er gennemført velpakket rock, der befinder sig i det behagelige mellemrum mellem hårdere indie og slagkraftige powerpop-tendenser. Virkelig herlige og kontante sager." 

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med