Tiger På Spring
Tiger På Spring er kendt for deres intense liveoptrædener og en musikstil, der blander party-punk og nu-indie rock med et tekstunivers fyldt med mystik, håb og fortvivlelse. Med stærk publikumskontakt og delvis improvisation skaber bandet en medrivende koncertoplevelse, hvor ingen aften er ens.
Bandet har markeret sig på tværs af kontinenter med airplay i bl.a. Grønland, Sydafrika og Australien. Sangen "Into The Light", udgivet i marts 2024 på Celebration Records, er en stærk introduktion til deres særlige lyd, som også har vækket interesse hos bl.a. GAFFA og P3’s Curlingklubben.
Digital Carbs + Atomic Fruit
Digital Carbs (DE)
Digital Carbs bevæger sig i et spændingsfelt mellem indre kaos og ydre klimakatastrofe, og deres musik rammer hårdt og ærligt. På EP’en Floods, der udkom i september 2024, spænder bandet bredt fra intime akustiske ballader til støjende guitarmure. Åbningsnummeret “Telescope” er en kraftfuld kritik af rovdrift på naturen, mens andre sange kredser om indre kampe, fremmedgørelse og vores længsel efter at høre til i en digitaliseret virkelighed.
Alberta Cross
Med rødder i både Sverige og England – og en fortid i Brooklyn – har Alberta Cross i snart to årtier forenet storladen americana med sårbar indierock. Siden debutalbummet 'The Thief & The Heartbreaker' udkom i 2007, har de turneret verden rundt og delt scene med navne som Neil Young, Mumford & Sons, Portugal. The Man og Oasis. Deres musik er blevet brugt i serier som Californication, Sons of Anarchy og Arrow – og på scener fra Coachella til Glastonbury.
Sonic Ritual pre-event: Skyjoggers + Synvilla
Skyjoggers – psykedelisk space rock fra Finland
Oplev finske Skyjoggers, når de indtager scenen med kosmiske klange og hypnotiske riffs. Kom med på en musikalsk rumrejse.
Skyjoggers er en finsk trio fra Tampere, som inviterer publikum med ud i det ydre rum og ind i det indre sind. Med en eksperimenterende tilgang til rockmusikken og stærke instrumentale udtryk skaber de en intens, næsten meditativ koncertoplevelse. Deres lydunivers trækker tråde til både psykedelisk rock, stoner og kraut – og er perfekt til dig, der er nysgerrig på nye musikalske landskaber.
Dick Stunbolt
Hvem er Dick? Det spørgsmål besvarer Dick Stunbolt med en larmende, fandenivoldsk koncert, hvor han river siderne ud af sin egen dagbog og omsætter dem til rock'n'roll.
Efter en turbulent tid – med mere kaos end kontrol – brød han bogstaveligt talt ind i et studie, trykkede "optag" og skabte et album, der i første omgang ikke lød super godt, men endte som et mesterværk. Nu kan du opleve det live, når Dick Stunbolt indtager Råhuset med sin historie, sin attitude og sine ørehængende sange.
Håndgemeng + Goatsmoker
Håndgemeng (NO)
Håndgemeng spiller tung doom'n'roll direkte fra de mørkeste hjørner af Oslo. Når du blander klassisk 70'er-hardrock med tung stonerdoom og tilsætter en god portion hæsblæsende heavy metal, opstår Håndgemeng – klar til kamp bevæbnet med guitarer! Riff efter riff efter riff vil Håndgemeng sprænge alle genrerammer og tage dig fra den dybeste afgrund til de fjerneste afkroge af kosmos.
Sonic Ritual 2025
Råhuset åbner dørene for en ny musikfestival: Sonic Ritual. Festivalen skabes i samarbejde mellem Råhuset, Colossal og Vinyltrolden – alle med en passion for den tunge og atmosfæriske lyd inden for stoner og doom metal.
Glæd dig til to intense dage med et stærkt line-up af både danske og internationale bands, fordelt på to scener. Foruden en masse fed musik, vil der være merchboder, hyggelig stemning og fællesskab omkring musikken.
Vi glæder os til at kickstarte Sonic Ritual og skabe en ny tradition for tunge toner i september.
DM i Luftguitar 2025
Er du klar til endnu en omgang vanvid og virtuose vibes på Onkel Dannys Plads? Igen i år får vi besøg af selveste OpenHell, som leverer soundtracket til din luftguitar performance og den vildeste karaoke-oplevelse nogensinde – selvfølgelig med heavy metal for fuld udblæsning!
The one and only Aaron Hathaway fra Nordic Elite Wrestling står for mikrofonføringen hele dagen og vil føre jer med episke fagter igennem dagens aktiviteter! Hele festen bliver bundet sammen af DJ Jonny Breeze, der sørger for det perfekte soundtrack både før, efter showet.
The Secret French Postcards
Langt inde i de svenske skove blev The Secret French Postcards skabt i 2016 – et band, der forener punkens energi med post-punkens melankoli og den mørke romantik fra 80’ernes new wave og goth-scene.
Papangu
Bandet, der stammer fra João Pessoa, blander stoner og sludge-metallens tyngde med de syncoperede rytmer og traditionelle harmonier fra Brasiliens nordøstlige musiktraditioner. Samtidig trækker de på den dissonante æstetik fra moderne jazzfusion og avantgarde-metal.
Debutalbummet 'Holoceno' (2021) blev mødt med stor anerkendelse og præsenterede en apokalyptisk fortælling, hvor Faust-myten smeltede sammen med en kritisk skildring af Jair Bolsonaros miljøpolitik og dens sociale konsekvenser.