Vi Som Älskade Varandra Så Mycket + Suffocate For Fuck Sake

Kom med til en aften med fingeren på pulsen, når to af Skandinaviens mest markante navne inden for post-hardcore, screamo og post-rock indtager scenen på Råhuset.

Vi Som Älskada Varandra Så Mycket (SE)

Vi Som Älskade (SE) blev dannet i Stockholm i 2012 og er kendt for deres teatralske og emotionelle lydunivers. Med tre guitarister, eksplosive vokaler og atmosfæriske opbygninger skaber de en musikalsk fortælling, der bevæger sig fra skrøbelige melodier til kraftfulde udbrud. Bandet har høstet stor ros for album som Den sorgligaste musiken i världen og Det Onda. Det Goda. Det Vackra. Det Fula., der begge viser deres evne til at kombinere screamoens rå energi med en næsten filmisk intensitet.

Suffocate For Fuck Sake (SE)

SFFS har siden 2004 udforsket grænselandet mellem post-rock, sludge og screamo. Med deres konceptuelle albumværker, hvor musik, lydlandskaber og dokumentariske stemmer flettes sammen, har de opnået kultstatus blandt fans af eksperimenterende og emotionelt tung musik. Albummet Fyra fra 2021 strækker sig over 82 minutter og udfolder fire historier om afhængighed, menneskelighed og overlevelse.

Sammen leverer de to bands en koncert, der kombinerer intens energi og eftertænksom dybde – en sjælden chance for at opleve den skandinaviske undergrundsscene i sin mest kompromisløse form.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med