Mad Foxes
Mad Foxes har tidligere optrådt på både Jimmy Fallon’s Tonight Show og KEXP og har markeret sig som et band, der ikke går ubemærket hen. Nu er de aktuelle med Inner Battles, et album hvor postpunk blandes med 80’er-pop i en kompromisløs lyd, der både er rå, følsom og nyskabende.
Albummet er skabt i samarbejde med producer Christophe Hogommat og mikset af Joris Saïdani fra Birds in Row og Fragments. Samarbejdet har skabt et musikalsk udtryk, der forener støj og melodi på en måde, der skaber en ny og umiddelbar energi.
Mad Foxes henter inspiration fra bands som Shame, Fontaines D.C. og Metz, men formår samtidig at skabe et personligt udtryk. Teksterne kredser om mental sundhed, relationer og indre kampe, som mange kan spejle sig i.
Glæd dig til en koncert, hvor musikken balancerer mellem kaos og lys og inviterer publikum ind i et fællesskab af nærvær og kraftfulde oplevelser.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7