Caper Clowns / Mansfield
Torsdag den 6. november kan du glæde dig til en dobbeltkoncert med Caper Clowns og Mansfield på Råhuset. Begge bands er kendt for deres medrivende liveoptrædener, og sammen skaber de en aften fyldt med energi, melodisk rock og britisk-inspirerede toner.
Caper Clowns er aktuelle med deres fjerde album Without A Safety Net, som har fået spilletid på DR’s radiokanaler og rosende anmeldelser både i Danmark, UK og USA. Bandet blander britisk 60’errock, folk og indiepop i et univers af fængende melodier.
Mansfield har markeret sig med sin iørefaldende indierock og en lyd inspireret af The Beatles, Oasis og The Stone Roses. Siden debutalbummet i 2020 har de turneret flittigt i ind- og udland, og deres seneste album For All the Right Reasons blev rost til skyerne af GAFFA.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7