Blackwork Tattoo Convention 2026
Afslut den omfattende tattoo-konvention med musik i Råhuset
Blackwork Tattoo Convention 2026 afholdes d. 20.-25. april, hvor du kan opleve RPG-baserede brætspil, flash tattoos, kunstmarked og meget mere. Traditionen tro afsluttes ugens happenings med et heftigt musikprogram, der afvikles her i Råhuset!
Foreløbigt musikprogram:
Fredag d. 24. april
Bethmoora (DK)
Et lydunivers af funeral doom, sludge og drone. Bethmoora henter sit navn fra Lord Dunsanys A Dreamer’s Tale og skriver deres tekster som kapitler i en mørk, sammenhængende mytologi med ritualer, monstre og glemte guder. Langsom dissonans, melankolske og minimalistiske guitarfigurer og hurtige temposkift.
Tungsind (DK)
Tungsind er et eksperimenterende doom-projekt fra København med slæbende droner, mørke black metal-riffs og kaotisk intensitet. Musikken spejler uro, angst og melankoli – et lydspor til tidens mentale tilstande. Live omsluttes publikum af lydens tyngde og en tæt, mørk atmosfære.
Lørdag d. 25. april
Barrens (SE)
Den Gøteborg-/Malmø-baserede post-rock powertrio Barrens gæster Råhuset med Corpse Lights – opfølgeren til deres anmelderroste debutalbum Penumbra. Bandet rammer en imponerende balance mellem lys og mørke; skønhed og brutalitet; ro og kaos, mens de tre musikere finpudser deres stærke greb om komposition og dynamik yderligere.
Hele ugens program
MANDAG
En hel dag dedikeret til RPG i Graven’s Tavern of Lost Souls. Terninger, mørke og fuld immersion. Flere detaljer følger.
TIRSDAG
Den allerførste in-house koncert i Graven. Live med Quest Master og Rotten Orc som support (OBS. koncerten er udsolgt). Hele dagen er der dungeon-inspirerede flash tattoos.
ONSDAG
BLACKWORK BAZAAR. Graven Tattoo forvandles til et kunstmarked med originale værker fra nogle af de 26 tatovører, der deltager i konventionen samt merch, kuriositeter og mærkværdigheder.
TORSDAG
Den årlige Blackwork Tour of Copenhagen. I år venter der noget helt særligt – mere info følger.
FREDAG OG LØRDAG
Det oprindelige ritual fortsætter på Onkel Dannys Plads: Tattoos, koncerter, RPG-område og fest med ligesindede. Der er gratis entré.
Hele ugen
Daglige flash days med gæsteartister fra hele verden, der er klar til at opfylde dine tattoo-drømme.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7