Timmy's Organism + William Hamilton Tylander III

Angry Cat Shows præsenterer legendarisk rock'n'roll fra Detroit!

Timmy's Organism (US)

Timmy's Organism er et punkrockband fra Detroit, kendt for deres rå og energiske lyd, der kombinerer elementer af punk, garage rock og noise rock. Bandet ledes af forsanger og guitarist Timmy Vulgar, en markant figur på Detroits undergrundsscene. Musikhistorien vil vide at der er en hel del punk- og rock’n’roll-legender fra Detroit, og karismatiske Timmy Vulgar er ingen undtagelse. Siden starten af 2000 har Timmy været aktiv på scenen og er kendt fra bands som Human Eye og The Clone Defects og har udgivet på fede selskaber som Sacred Bones, Goner, In The Red, Total Punk, Jack Whites Third Man Records osv. 

Timmy's Organism har udgivet flere albums, hvor de eksperimenterer med en blanding af aggressive guitar riffs, kraftfulde trommer og en anarkistisk energi, der fanger essensen af punkens oprørsånd. Timmy's Organism har opnået kultstatus blandt fans af punk og garage rock. 

William Hamilton Tylander III 

Bandet er det nyeste skud på stammen fra undergrundsselskabet, German Records, ejet af Per Gerhard, der spiller med i bandet. En kendt skikkelse på den danske DIY-scene blandt andet fra bands som Yahowa og 0%. William Hamilton Tylander III er et fabelagtigt mix af britisk post punk og 90'ernes shoegaze/slacker rock. 

Kom ud på en tirsdag – du vil ikke fortryde det!

Koncerten præsenteres af Angry Cat Shows

Angry Cat Shows er mødet mellem to venner der har det tilfælles, at begge har stor erfaring på DIY-scenen i henholdsvis Spanien og København. Fra efteråret 2023 præsenterer de en række kunstnere i Råhuset, der bevæger sig i feltet punk, indie og eksperimenterende rockmusik. Angry Cat Shows er noget så simpelt som kærlighed til DIY-musik, sjov og ballade!

 

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med