ODP3 marts: In the Shadow of Docility
In the Shadow of Docility
Med udgangspunkt i udstillingstitlen 'In the Shadow of Docility', inviteres kunstnere fra det fotografiske og videografiske medium – mere specifikt Sarah Riisager, Noemi Kapusy, Fie Tanderup, og Maria Fynsk Norup – til at indgå i en dialog med den kvindelige poet Amanda Husum (Tankemyld.er) omkring kunstens og kunstnerens afgørende rolle med hensyn til at kaste et kritisk blik på vores samtid. En samtid, karakteriseret af markante ideologiske polariseringer. Mens progressive ideer forsøger at udvide grænserne for det ”normale”, prøver neokonservative bevægelser (endnu engang) at tilbagerulle årtiers udvikling ved at indsnævre grænserne for det ”normale”. Tankemåder, væremåder og (inter)aktionsformer, der for blot få år siden blev anset som acceptable, risikerer således igen at blive anskuet som afvigende og gjort til genstand for normaliseringsforsøg.
Kendetegnende for alle inviterede kunstnere er, at de, på tværs af kunstneriske udtryksmåder og generationer, sammen skaber en kritisk stemme; et visuelt opråb i en (sam)tid i opgør.
Åbningsdage og tider
Udstillingen åbner 8. marts 2025 og løber frem til slutningen af marts. Åbningsdage og tider vil blive justeret, så hold øje på siden her.
Foreløbigt bekræftede deltagende kunstnere
Naomi Kapusy, Sarah Riisager, Maria Fynsk Norup, Fie Tanderup og Amanda Husum.
Vil du vide mere om ODP3?
ODP3 er Vesterbros kunstnerly og udstillingssted. Hver måned overtager en ny gruppe kunstnere eller kuratorer ODP3 og omdanner lokalerne i deres eget billede.
Kontakt
ODP3
Onkel Dannys Plads 3