ODP3 februar: Ghostly Remnants
Ghostly Remnants
I udstillingen arbejder de tre kunstnere, Paula Duvå, Clara Busch og Kristine K. Leopold, med materialerne aluminium, voks og hår og ønsker at udforske grænserne for billedbaserede værker. Kurator Anouska Ingerdahl Kobus bidrager med en formidlende tekst til udstillingen.
- Aluminium: Et materiale, der er allestedsnærværende i både det fysiske og digitale rum. Det findes som rumskrot i kredsløb om jorden – efterladenskaber fra menneskets teknologiske ambitioner og territorial udvidelse – og klistret tæt på kroppen i hverdagsprodukter som deodorant.
- Hår: En del af kroppen, der symboliserer identitet og intimitet, men som hurtigt bliver til affald – noget abjekt, når det mister sin plads på kroppen.
- Voks: Et formbart materiale, der symboliserer transformation, gennemsigtighed, skrøbelighed og forfald, og som samtidig har en fysisk tiltrækningskraft.
Åbningstider
Fredag d. 14/2: Fernisering fra 17-20
Lørdag d. 15/2: Udstillingen er åben mellem 12-16
Torsdag d. 20/2: Udstillingen er åben mellem 14-18
Fredag d. 21/2: Udstillingen er åben mellem 14-18
Lørdag d. 22/2: Udstillingen er åben mellem 12-15
Vil du vide mere om ODP3?
ODP3 er Vesterbros kunstnerly og udstillingssted. Hver måned overtager en ny gruppe kunstnere eller kuratorer ODP3 og omdanner lokalerne i deres eget billede.
Kontakt
ODP3
Onkel Dannnys Plads 3
1711
København