Inventory + Swash + Pelts

Inventory udgiver deres anden EP 'Sunday Tonne'. Det fejres med en release koncert på Råhuset, sammen med Swash og Pelts. Kom og vær med til en aften i de skæve toners tegn!

Inventory

Med afsæt i en kærlighed til de mere skæve og introspektive bands fra 90’ernes alt rock-scene, laver københavnske Inventory musik, der er lige dele inspireret af Red House Painters’ slowcore-hymner og Tortoises legesyge og jazzede post-rock. Det er guitardrevet rock, som rummer både det uventede, det skæve og det lindrende.

Swash

Siden 2017 har Swash udviklet sig fra et eksperiment mellem to guitarister til et band på fire, der skaber musik, der både er støjende og melodisk. Med afsæt i amerikansk lo-fi indierock, postpunk og støjpop arbejder de på tværs af idéer og skriver sange, som finder deres egen form i et spændingsfelt mellem struktur og kaos.

Pelts

Pelts er en københavnsk trio med rødder i Londons DIY-scene, der serverer skæve og catchy melodier, der sjældent står stille, før de hiver dig et nyt sted hen. Bandet består af tre venner, som fandt sammen i København efter mange år i forskellige projekter som Molar, Fever Dream og de lokale twee-punkere Enids.

Billetinfo

Billetter købes i døren til 80 kr. Dørene åbner kl. 19:30 og første koncert kl. 20:00.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med