Fire and Fury 2024

Fire and Fury rammer København med tre Power Metal bands.

Iron Fire

Med over 20 års erfaring og ni albums i baggagen er danske Iron Fire en garant for powermetal af højeste kaliber. Dette danske powerensemble spænder bredt inden for stilen, og appellerer både til den kræsne die hard powermetal fan, til trashmetal fans og til fans af melodisk metal generelt. På livescenen skydes der sædvanligvis med skarpt, og der serveres sange fra hele bagkataloget. Publikum vil således opleve et potent liveband, som med sikker hånd eksekverer eksplosiv heltemetal, der med naturlig lethed, går hånd i hånd med mere poleret sci-fi og beskidt horror. Endvidere har Iron Fire udvidet line-uppet, og vil nu opleves som en kvintet, med endnu mere styrke, endnu mere melodisk tæft og endnu bedre sceneshow. Med andre ord; er du til melodisk metal, må du ikke gå glip af dette show!

Lost Dawning

Lost Dawning spiller powermetal med stort P. Efter at have udgivet deres ep ”Embers of Dusk” har bandet med base i Aalborg etableret sig i den danske såvel som europæiske powermetal-scene. Med koncerter som opvarmning for bands som tyske Stormwarrior, de Norske folkmetal-legender fra Lumsk samt en nylig succesfuld UK tour på bagen og et debut album på vej, er bandet klar til at for alvor erobre verden med deres episke fantasy metal. Toppet med et lineup af dygtige og nådesløst ambitiøse musikere der har brugt utallige timer på at mestre deres håndværk, er Lost Dawning et band der er klar til at bringe nyt, længe ventet lys til den danske power-scene. De er kendetegnet af et energisk og medrivende live-show med melodiske og catchy power metal hymner der vil give enhver i salen lyst til at gribe et sværd og drage på eventyr.

HELLMAZE

HELLMAZE er et metal band med base i det midtjyske. Bandet spiller melodisk thrash med power elementer. Tostemmige guitar, catchy thrashede riffs komplementeret af stemningsfulde stykker, beskriver meget godt bandets kompositioner.
HELLMAZE leverer energisk og velspillet live optræden, som begejstrer både publikum og anmeldere:

"Synergien mellem band og publikum var nærmest rørende. En lækker oplevelse, og en lækker koncert." skriver Metaltone.dk og "... efterlader et huskværdigt indtryk" siger Devilution.

2019 var året, hvor HELLMAZE viste sig i første gang i offentligheden, med en række koncerter. Den 31. december samme år, udkom den selvproduceret EP: “aMazeing”, hvorfra begge sange også er udgivet som videoer. Siden er det blevet til optræden på bl.a. Viborg Metal Festival, Næstved Metal Fest, tour i både Danmark, Tyskland (med Stormwarrior, Crocell) og Polen mv. Medlemmerne af HELLMAZE er nogle erfarne herrer, som bl.a. kunne opleves i Beyond the 9th. Lost Confession og Prevail.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med