El Ray + Stjernevask

El Ray spiller kickass surf'n'instro musik med skandinavisk coolness!

El Ray

El Ray har en formidabel evne til at integrere klassisk surf lyd ind i deres moderne forvrængede guitarunivers med buldrende trommer og solid bas. Med rod i København, har kvartetten gennem en årrække skabt spidsfindige kompositioner og ørehængende melodier langt fra den californiske livsstil. El Ray er kendt for deres dynamiske optrædener med deres cool og punked-up surf tunes inficeret med rock'n'roll og et strejf af indie, der på den hjemmelige og internationale surfscene har begejstret, involveret og betaget publikum gennem to årtier. Denne sommer skal El Ray på en minitour forbi en surffestival i Holland, til motorcykeltræf på Ærø og slutter af i Råhuset.

El Ray har udgivet fire fuldlængde albums, to 10" vinyl udgivelser og flere singler, optaget og produceret under ekstreme forhold som snestorme, hedebølger og pandemier. Hver udgivelse har modtaget fremragende anmeldelser for at fange essensen af surfmusik med et unikt skandinavisk flair.

Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere El Ray på Råhusets scene den 29. august!

Stjernevask

Med Madelin Wilians skarpslebne guitar og vilde vokal i front – og den bundsolide rytmesektion med Løkza på edderkoppebas og Ballund på knogle-trommer – opstår en eksplosiv, tight og energisk kraft. "Sex i en UFO" blander punk, surf, psych og horrorsynth i et råt, farverigt og charmerende univers. De går i klovnesko – men tag ikke fejl: musikken er dødsens alvor! Et sonisk stød så vildt og inderligt, at du glemmer dig selv – og bare danser til tekster om alt fra sexede veganer-babes, fucked up chatbots, kriminelle kyllinger (politikere) og verdens-skrig!

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med