Vesterbro Rockradio inviterer til Rock'N'Roll, Indie-pop og Garage Rock
Vesterbro Rockradio inviterer til en aften, hvor rockens mange nuancer folder sig ud i Råhuset. Her kan du opleve tre markante bands, der hver især leverer deres egen stærke fortolkning af rockens univers.
Ole Og De Navnløse rammer scenen med klassisk rock’n’roll fra stenbroen – råt, varmt og lige ud af posen.
“Atom” Chris Dall & Powerband leverer garage rock og beat punk med høj energi og kompromisløs attitude.
De Lyse Timer byder på melodiske sange med masser af nerve og en tydelig 80’er-klang på guitaren.
En aften med tre forskellige musikalske udtryk – samlet på én scene og til en billetpris, der gør det muligt for alle at være med. Billetter kan købes i forsalg eller ved indgangen.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7
1711
København V