Lady + Mother Mersy + The Mind Palace
Lady
Rockbandet Lady har på kort tid markeret sig på den københavnske rockscene med deres energiske liveoptrædener og rå guitardrevne lyd. Kvintetten, med Cecilie Dollerup Petersen i front, leverer alt fra hårdtslående riffs til følsomme ballader – altid med nærvær og nerve, der fastholder publikum fra første tone.
Med inspiration fra 60’ernes og 70’ernes rock og blues skriver Lady numre, der spænder over mange temaer: fra kærlighed, fest og håb til krig og samfundets skyggesider. Det improvisatoriske element er en vigtig del af deres musik, og samspillet mellem bandet og publikum skaber unikke koncertoplevelser.
Mother Mersy
Det Malmø baserede band Mother Mersy blander inspiration fra rockikoner som David Bowie, Jeff Buckley og Led Zeppelin med nyere navne som Rival Sons og Greta Van Fleet. Teksterne bærer præg af mørke, personlige fortællinger inspireret af Stephen King og energien fra detagerne i RuPaul’s Drag Race. Musikken spænder fra rå rock’n’roll til melankolske, psykedeliske ballader, hvor 70’ernes lyd møder nutidens energi.
The Mind Palace
Svenske The Mind Palace blander moderne hårdrock med 70’er- og 80’er-referencer og et mørkt, atmosfærisk udtryk inspireret af bl.a. Ghost og Blues Pills. Siden debuten Vol. I i 2024 har bandet markeret sig med nye udgivelser, koncerter og et debutalbum på vej i 2025.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7