Garth.
Garth. (US)
Garth. har på kort tid markeret sig som en sjælden stemme på den internationale musikscene med mere end 5 millioner streams på Spotify. Hans koncerter er kendt for at være både nærværende og energiske, og han har allerede stået på ikoniske scener som Carnegie Hall, Apollo Theater og Lincoln Center.
I marts 2025 udkom albummet Good Taste, skabt i samarbejde med producer Cale Hawkins, der blandt andet har arbejdet med Quincy Jones, Charli XCX og Natasha Bedingfield. Albummet bevæger sig i krydsfeltet mellem klassisk soul og moderne produktion og henter inspiration fra både Earth, Wind & Fire og Prince samt nyere navne som Jazmine Sullivan, Outkast og Frank Ocean.
Garth.s musik forener elementer af reggae, elektronisk musik, hiphop og R&B og skaber en lyd, der hylder den sorte musikarv og samtidig peger fremad. På hans Europaturné kan publikum glæde sig til nye numre fra Good Taste samt udvalgte sange fra hans tidligere udgivelser.
Vi er virkelig stolte at kunne præsentere Garth. på Råhusets scene. Koncerten bliver en sanselig rejse gennem genrer og følelser og en oplevelse, man ikke bør gå glip af.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7