Mayflower Madame

Mayflower Madame

Tag med ind i et mørkt og dragende lydunivers, når det norske band Mayflower Madame (NO) gæster Råhuset. Bandet har gennem årene opbygget en stærk position på den europæiske psych- og post-punk-scene og er kendt for deres atmosfæriske og intense koncerter. 

Mayflower Madame har turneret intensivt i Europa og Nordamerika siden debutalbummet ‘Observed in a Dream’ i 2016 og har opbygget et stærkt ry for deres liveoptrædener. Med ‘Insight’ har de fået international opmærksomhed fra blandt andre MOJO, Rolling Stone Tyskland og BBC 6 Music. 

Final Descent: Kuntari

Kuntari (ID) 

Den sitrende indonesiske scene for eksperimenterende musik har længe budt på et væld af spændende projekter, og et af de seneste nybrud på scenen er KUNTARI. Bag projektet står Tesla Manaf, der oprindeligt var jazzmusiker, men som lagde guitaren på hylden til fordel for en verden af trommemaskiner, støjende effekter og synthesizere.

Public Circuit + Nordly

Public Circuit (US)

Public Circuit har på kort tid markeret sig som et af New Yorks mest spændende navne inden for eksperimenterende postpunk og elektronisk musik. Med deres andet album Modern Church udfordrer trioen genrens konventioner og skaber et nyt, mørkt og præcist lydbillede – en blanding af rå rytmer, glitrende synths og en kompromisløs live-energi.

Frau + Frankly

Frau + Frankly 

Frau inviterer dig med på en musikalsk rutsjebanetur, hvor skæve riffs, catchy popmelodier og progressiv energi går hånd i hånd. For bedst når du tror, at du har regnet Frau ud, tager de dig med på en uventet rejse, hvor der smukt bliver balanceret mellem det genkendelige og det innovative, det seriøse og det sjove, det smukke og det grimme.  

Tyrants & Kings + Dødmand

Tyrants & Kings – ny dødsmesse i mørke toner

Efter en udgivelsespause på ti år træder det danske rock-orkester Tyrants & Kings ud af skyggerne og ind i mørket på deres nye album, den majestætiske dødsmesse ‘Sketches For A Requiem’ - et album fra et modent band med en ny minimalistisk tilgang til produktion og sangskrivning, der skærer ind til benet i sine personlige fortællinger om livet og døden.

Oh Hiroshima + Ausklang

Oh Hiroshima (SE)

Med base i Kristinehamn har Oh Hiroshima over de sidste 15 år bevæget sig fra DIY-indspilninger til en markant position i postrockens internationale landskab. Duoen, bestående af brødrene Jakob Hemström (guitar/vokal) og Oskar Nilsson (trommer), er kendt for deres dynamiske kompositioner, hvor brusende guitarflader møder stille melodier og luftige vokaler.

Crime & The City Solution

Crime & the City Solution (AUS)

Crime & the City Solution vender tilbage til Danmark med et par eksklusive, akustiske koncerter. 

Dannet i Sydney af Simon Bonney som 16-årig, havde Crime & the City Solution’s tidlige optrædener fra 1977-1979 stor indflydelse på nøglepersoner i den tidlige Melbourne art-punk/post-punk-scene. 

Will Orchard & Jess Kerber

Glæd dig til en aften i Råhuset med to stærke stemmer fra den internationale indie/folk-scene. Will Orchard har med sin dybtfølte og fængende sangskrivning slået sig fast som en bemærkelsesværdig kunstner både i USA og Europa. Hans musik er blevet beskrevet som "Hush Folk Luminosity", og han formår at kombinere nærværende tekster med melodisk finesse.

Swallow the Rat + Strangers Dream

Swallow the Rat (NZ)

Den anmelderroste post-punk-duo Swallow the Rat fra Auckland, New Zealand, kommer til København med ny musik i bagagen. Med guitarist Brian Purington og trommeslager Hayden Fritchley i front har bandet siden 2017 markeret sig med deres mørke og intense lydunivers. Bandet har varmet op for navne som Sebadoh, No Age, Arab Strap, June of 44, Gang of Four og Mannequin Pussy og har opbygget et stærkt internationalt følge.

Konfekt Musik holder udgivelsesfest

Igen i år har Konfekt Musik tre spændende nye udgivelser klar. Derudover skal vi også fejre deres to nok største succeser, Daglig Kamp og Livets Farver og Fornemmelser (Jet Michael), nu endelig kan erhverves på kassettebånd. Oplagene er fortsat meget små, så kom tidligt hvis du vil sikre dig et eksemplar. Aftenen byder på fire korte koncerter. Produktrækken vil bestå af tre Konfekt-bands samt et pragtfuldt gæsteband.

Her er aftenens lineup: