Københavns Kommunes logo

Unida (US) + Electric Hydra (SE) + Zeup

Det banebrydende stonerrock-band spiller eneste koncert i Danmark i Råhuset.

Unida

Opløsningen af stonerrock-ikonerne Kyuss og Slo Burn blev begyndelsen af Unida dannet af John Garcia (vokal), Arthur Seay (guitar), Dave Dinsmore (bas) og Mike Cancino (trommer).

Det banebrydende Palm Desert-band har holdt ved i næsten 25 år trods snoede veje med udskiftning af bandmedlemmer, break-ups og genforeninger, en underligt forkludret pladekontrakt og meget mere. Nu kan vi glæde os over endnu et spændende kapitel i stonerrock-historien.

Med John Garcias velsignelse tager de originale medlemmer, Arthur Seay og Mike Cancino, Mark Sunshine (RiotGod/vokal) med på Europaturné og fejrer debutalbummet "Coping with the Urban Coyote" og EP’en "Best of Wayne-Gro”.

Det bliver en episk aften i Råhuset, når Unida indtager Råhusets scene til oktober som den eneste i Danmark.

Electric Hydra

De svenske heavyrockere i Electric Hydra er kendt for at levere højenergiske live-shows. Deres selvbetitlede debutalbummet fra 2020, blev udgivet på Majestic Mountain Records samt Tee Pee Records. Albummet er tungt, råt og med en masse energi. Fornyligt har bandet den lovende single "Eyes of Time".

Zeup

Den swingende stonerrock fra københavnske Zeup har fået en del opmærksomhed i den danske undergrund den seneste tid. Med afsæt i en fælles passion for tung analog rockmusik, leverer trioen solid ørkenrock med et strejf af punk, fuzz og grunge.

Bandet er netop nu i gang med at lægge sidste hånd på deres første fuldlængde album. Og forventningerne er høje. Zeups seneste udgivelse, EP’en "Blind", fik nemlig masser af ros med på vejen:

"Det svinger så mega godt! Lækkert og tungt. Det her, det er pissefedt!"
–Sort Søndag

"Sharply executed, uptempo heavy/desert-style rock in the Californian tradition (...) familiar, but crisp and refreshing like cold beer on a hot day."
–The Obelisk

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med