STRESS x SKAM x SIKKERHED

Gør dig selv klogere på forskning i stress, skam og sikkerhed.

That's interesting! er forskning, formidling og fyraftensøl. Vi sætter to unge forskere stævne på tværs af vidensemner og -discipliner, så du kan blive klogere på noget, du ikke på forhånd kunne vide, du ville finde interessant.

SLIP STRESS UD AF SKAMMEKROGEN - ET FORSVAR FOR ARBEJDSFÆLLESSKABET

v. Pernille Steen Pedersen, adjunkt, Copenhagen Business School

Vores forhold til vores arbejde handler ikke kun om at have noget at stå op til. Det handler også om vores identitet og om at kunne bruge sig selv og føle tilfredshed og faglig stolthed. Forandringer og kompromisser er en del af hverdagen for mange ansatte. Dette kan skabe et følelsesmæssigt pres og være svært for den enkelte at håndtere, fordi man kan opleve, at det går ud over fagligheden. Det stiller nye krav til både ledere og medarbejdere at navigere i. Pernille har med sin forskning fundet frem til, hvordan følelsen af skam dukker op som et nyt arbejdsmiljøproblem i det moderne arbejdsliv. Hør om skyld og skam og de dialogværktøjer, som kan hjælpe arbejdspladser med at forebygge stress på nye måder.

HVAD SIKKERHED FØRER MED SIG: DANSK-JØDISKE TEENAGERES SYN PÅ EN SIKKERHEDSGJORT HVERDAG OG LIVET VÆK FRA POLITIETS BESKYTTELSE

v. Maja Gildin Zuckerman, postdoc, Copenhagen Business School

Efter terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i København i 2015 blev der skruet gevaldigt op for sikkerheden omkring alle jødiske institutioner. Budskabet dengang fra statsminister Helle Thorning var krystal klart: dansk-jødiske borgere skulle beskyttes ligegyldigt hvad. Fem år senere er massiv politikbeskyttelse, overvågning og betonmure blevet en fast del af dansk-jødiske børns daglige skolegang og synagogebesøg. Som den første i Europa undersøger Maja, hvordan jødiske teenagere oplever og forstår normaliseringen af et komplet sikkerhedsgjort jødisk samfundsliv, set i lyset af et dansk samfund som ellers bryster sig af fred og fordragelighed. Forskningen viser også, at vi gennem denne minoritetslinse kan forstå afgørende aspekter af majoritetssamfundets forståelse af terrorangrebets betydning og ikke mindst dets kollektive selvforståelse.

Se eventet på Facebook

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med