Københavns Kommunes logo

Spiders (SE) + "atom" Chris Dall & Powerband

Hvis Alice Cooper og Steve Nicks fik et barn, ville det være Spiders!

Spiders (SE)

Spiders leverer en bred vifte vilde og hurtige riff med forførende rytmer, som bedst kan beskrives som glad og sjælfuld punk.

Det svenske rockband fra Gøteborg har turneret intensivt i Sverige og Europa, både som headliner og sammen med bands som Kvelertak, Uncle Acid & The Deadbeats, Graveyard og Metcallica.

Spiders har siden deres debutalbum Flash Point i 2012 udgivet to plader, 'Shake Electric' i 2014 og 'Killer Machine' i 2018, hvor de med deres seneste album virkelig tager volumen op til 11!

Tag godt imod svenskerne når de kommer og leverer en god portion punk-rock på scenen her hos os i Råhuset den 8. september!

”atom” Chris Dall & Powerband

Efter at have selvindspillet og -udgivet to singler og én EP i løbet af 2021 gik ”atom” Chris Dall fra at være et lo-fi punk énmands-projekt til at indgå i en højenergisk garage rock power trio.

Af inspirationskilder kan nævnes Ty Segall, King Tuff, Presidents of The United States of America, The Black Keys og Jay Reatard. Der er både spor af 70’er punk tilsat handclap, Stones-inspireret blues rock, fuzzed out soul og maniske 90’er vibes at spore. Musikken er slingrende, løs om end rytmetung, famlende, flyende og grovkornet. Dalls finurlige, naivistiske og borderline-poetiske tekstunivers er beboet af selvreflektion, selvdestruktion, kærlighed til kvinder, romantiske idealer plus ønsket om at leve evigt, velvidende at dette (heldigvis) aldrig vil ske.

Deres seneste ep Hjertebørn udkom d. 4. november 2022. Den er indspillet, mixet og mastereret af Marcus Ferreria i No Master’s Voice-studiet. Al tekst og musik af ”atom” Chris Dall. ACD&PB består i dag af ”atom” Chris Dall, Martin Woodvine og Flavio Galgano.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med