Københavns Kommunes logo

Ryan Culwell (US)

For første gang i Danmark præsenteres sanger og sangskriver Ryan Culwell med sin smukke americana, der er blevet sammenlignet med Bruce Springsteen, Steve Earle og The War on Drugs.

Ryan Culwell

Ryan Culwell kommer fra "the Texas panhandle", og som lytter kan man mærke at landskabet dér har farvet hans musik. Barsk, rå, jordnær og uendeligt smuk. Culwell høstede store roser for sine to første albums, "Flatlands" fra 2015 og "The Last American" fra 2018. Rolling Stone beskrev hans sange som "gorgeous and bleak".

I 2022 udkom albummet "Run Like A Bull", og her har Culwell taget yderligere skridt som sangskriver og performer. Ryan Culwell placeres blandt de store i den nyere generation af country, americana og Texas singer/songwriters og har spillet med navne som Patty Griffin, Hayes Carll, Ashley Monroe, Billy Joe Shaver og Amy Speace.

Til marts kommer Ryan Culwell til Skandinavien for første gang og rammer i den forbindelse Råhuset! 

 

 

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med