Rådne Lunger + Ponny
Rådne Lunger
Rådne Lunger er punkrock i klassisk formation med forsanger, bas, guitar og trommer, hovedet under armen og fuzzpedalen i bund, inspireret af detroitrock. Så forvent at blive ramt af minder om MC5, Stooges, Death og lignende blandet med ikke-detroiske indflydelser som Hüsker Dü, Turbonegro, flippet 70'erimpro - og almindelig gemen provinspunk med danske tekster om for længst knuste drømme, slidte hjerter, psykofarmaka og al den slags. Eller bare "den fede rock" som spiller videre, mens skuden synker...
Ponny
Ponny er en højenergisk trio fra Aarhus, der bevæger sig i krydsfeltet mellem prinsessepunk og dadrock og ikke er bange for at eksperimentere under vejs. Hør afmagt blive til oprør, når guitar, bas og trommer skaber en katarsisk liveoplevelse, hvor støjen opløser den skam der ellers måtte dække over forbudte eller pinlige følelser.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7