Københavns Kommunes logo

Puke Wolf + Foreshadower + …och sedan drunknade vi (SE)

Glæd dig til en omgang scremo og instrumental post-hardcore.

Puke Wolf

Puke Wolf præsenterer emotionel post-hardcore, og Foreshadower spiller deres egen afart af instrumental post-metal, blandet med elementer af atmosfærisk doom, sludge og nogle hints af black/post-hardcore.

Puke Wolf fra Aarhus bruger musikken til
at få afløb for deres lede og frustrationer af det moderne, sjæleløse samfund. Håbet er at publikum også har mulighed for det samme. De er en del af det, om det så er på en scene eller en udgivelse. Det er i høj grad en katarsisoplevelse.

Trioen har ikke en frontperson, men derimod bidrager alle tre med vokal, der spænder fra brølende og vred til skinger og klagende. Musikken kan til tider synes kaotisk og ubehersket, men der er altid en melodisk eller rytmisk forankring, der giver lytteren et mentalt pusterum midt i stormen. Det melankolske står altid i centrum, alle følelser sidder uden på tøjet - det må godt gøre ondt.

I 2019 udgav Puke Wolf deres første EP, Everything From Nothing, som de fulgte op med shows med blandt andet LLNN, Hiraki, Demersal, Hexis, Regarding Ambiguity med flere. I 2021 bidrog de med et remix på EYES' “Reperformer”-projekt.

Juni 2022 udkom Puke Wolfs seneste EP “Interstice”, hvor bandet blandt andet har brugt tid i studiet på at udforske deres lyd og skabe en plade, der portrætterer de seneste år, både på et personligt og universelt plan.

Foreshadower

Foreshadower fra København henter deres inspiration fra bands såsom Omega Massif Russian Circles, Old Man Gloom, Heathe og doombands som Nightslug og Suma. Bandet består af medlemmer fra bl.a. Mass Worship, afmagt, Hexis, Eyes, No Fealty og mange flere.

Det selvbetitlede debutalbum udkom digitalt i slutningen af 2019, og på vinyl via bandets eget label Angry Music Records og bånd, via Virkelighedsfjern, i februar 2020. Pladen er indspillet og mixet af bandets egen Tobias Munk Tønder i Angry Music Studios, og mastereret af Role Wiegner (Tonmeisterei). Bandets medlemmer har mange års liveerfaring, hvorfor publikum kan forvente at opleve et intenst, tungt, medrivende og velspillet show.

Foreshadower har bl.a. delt scene med Hexis, This Gift is a Curse, Gaia, Toner Low, Nordsind, Telos, Demersal og We Are Among Storms. I starten af 2020 nåede Foreshadower som et af meget få danske bands, sammen med det københavnske doomband Drukner at gennemføre en Europatour inden verden lukkede ned med coronavirus.

Foreshadower har stærke rødder i den københavnske HC/DIY scene, og med en stærk gør-det-selv attitude har de hidtil booket deres egne tours og shows, og de indspiller og udgiver deres egen musik. I 2021 har de dog indgået et samarbejde med det nystartede Lasher Agency, der fremover håndterer bandets booking.

…och sedan drunknade vi (SE)

…och sedan drunknade vi er en screamo/post-hardcore kvartettet fra Malmö. Bandet startede i 2021 af tidligere medlemmer af 44.caliberloveletter og Anhedoni og udgav samme år en split med guitaristens soloprojekt Abliss. Siden da har de arbejdet på nye numre, så forbered dig på at høre noget endnu-ikke-udgivet materiale. 

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med