Loksmith Release Party
Loksmith
Loksmith spiller progressiv- og alternativ rock drevet af guitarriffs og intens vokal, hvor svedig headbanging med et enkelt åndedrag drejes til ængstelig pop-rock, efterfulgt af en tung og doomy motorsav af en guitar. På scenen bliver elektrisk energi delt med publikum, når bandet både verbalt og fysisk rækker hænderne ud over scenen og lægger op til at synge og danse alt det man kan, inden man rækker kruset højt over hovedet og skåler i fællesskab.
Efter at vise alsidighed med de to singler ”Invisible Cages” og ”Dilligaf / Shadow” viser Loksmith med “The Issue” endnu flere facetter. Medrivende soloer, overraskende temposkift og melankolske undertoner giver den stadion-prægede produktion en fornemmelse af, at Loksmith står i stuen ved siden af og insisterer på din opmærksomhed, dit nærvær og dit engagement både i deres musik og i verden omkring dig.
EP’en blander bandets mere bløde og finpudsede idéer med aggressiv rock. Fra hårdtslående og grunge-inspirerede riffs til sange om ulykkelig kærlighed uden at bryde indlevelsen.
STÜGG
STÜGG er et 5-personers metalband, startet i 2017 i Hillerød, der i juni 2023 udgav deres andet album “Shepherd of the Pit”.
Musikken er riffing som 80’ernes thrashkæmper, med et moderne groove og inspiration fra core-genrerne, der kunne minde en om alt fra Megadeth og Pantera til Slipknot og Lamb of God.
En koncert med STÜGG er hæsblæsende, konfronterende og i dit ansigt. Sangene lægger op til chants, singalong, og ikke mindst moshpits. Oftest vil du finde bandmedlemmerne helt ud over scenekanten, hvis de ikke decideret er nede i publikum for at starte festen.
CounterFish
CounterFish er en hårdtslående trio fra Århus, som trækker inspiration fra 90’erne og 00’ernes rockscene.
Med den tunge bas, opmærksomhedsvækkende guitar samt livagtige trommer, skaber bandet en unik lyd og leverer udover det vilde og rå vokaler, som er støbt af rørende tekster. Med alt dette giver bandet live en meningsfuld koncert, som også sparker røv og skyder energi ud over publikum.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7