John Smith (UK)

John Smith's britiske folk-lyd er ikke til at tage fejl af, han er nemlig vokset op i Devon i det sydlige England og er én af landets fineste guitarister og sangskrivere

John Smith er aktuel med albummet ”The Fray” (2021). Flere af sangene handler om, hvor hårdt livet kan ramme og føles, men hvordan håbet kan skinne igennem på trods af det mørke livet af og til forårsager. Derfor kan John Smith nemt stemples som stædig optimist, men optimisten i ham skjuler heller ikke virkelighedens skavanker. Mixet mellem godt og ondt er årsagen til, at han har plantet sig solidt i folk-genren. Det giver ham muligheden for at tage store, komplicerede emner og gøre dem nærværende.

John Smith har udgivet otte albums og har mere end 55 millioner streams på Spotify. Debutalbummet indspillede han selv. Inden en koncert brændte han 50 kopier og lavede tilsvarende covers i hånden. Efter koncerten blev de udsolgt på under fem minutter, så det kan vist roligt siges, at han helt fra start er gået direkte i hjertet på sit publikum.

Hold dig selv opdateret

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med