Ian Person (SE) + The Branches + Wilkinson (UK/DK)
Ian Person
Albummet er skabt i samarbejde med produceren Don Alsterberg (Jose Gonzales, Graveyard etc.) og bevæger sig i det samme musikalske landskab med tidløse rocknumre som The Soundtrack Of Our Lives. Med sig i bandet har Ian Person; Per Stålberg (Division Of Laura Lee), Teodor Bogh (Truls Mörk) Markku Mulari (Omni Of Halos).
Siden The Soundtrack Of Our Lives gik i opløsning, har Ian Person blandt andet skrevet soundtracks til flere prisvindende internationale tv-serier, spillefilm og dokumentarfilm samt været en del af hardcore-bandet Pablo Matisse sammen med Per Stålberg fra Division Of Laura Lee. Ian er desuden en eftertragtet studiemusiker og har turneret med blandt andre Nina Persson (Cardigans) og Lars Winnerbäck.
Ian Persons første soloalbum udkom i 2017 under titlen ’Exit: Highway Of Light’ og blev udgivet på Welfare & Sounds Records.
The Branches
“Take me to another world” synger The Branches på nummeret med samme navn - og det gør de. The Branches har fundet en åbning i gardinet mellem København og det sted, drømmene bor, og inviterer med på en tur ind i det ukendte.
The Branches udgav i 2021 EP’en 'Exofiction', og numre herfra er blevet spillet på flere danske og internationale radiokanaler. Musikken kan beskrives som stemningsfuld og filmisk indierock, og med sange som det dreampoppede "See Me" og "Silence", der langsomt stiger i intensitet, beviser kvartetten med Thea Berg i front at de kan skabe et musikalsk landskab, der vokser, forgrener sig og bliver et ulmende rum omkring publikum.
The Branches består af:
Thea Berg (vokal/klaver/synth), Jakob Blomkvist (guitar), Jessie England (trommer) og Mads Dyrholm (bas).
Wilkinson (UK/DK)
Wilkinson har et originalt britisk lydbillede og lyrisk univers på grund af deres engelske frontmand/sanger/ guitarist Mark Wilkinson. Deres unikke klang af kraftfuld guitarbaseret triorock, giver publikum en overbevisende oplevelse - uanset om det er i livesammenhæng eller på det kommende debutalbum - "Remnants from a Crash".
Kombinationen af Mark Wilkinsons karakteristiske stemme, kompetente sangskrivning og overbevisende guitarspil, JJs solide basgange og Hans Rosenbergs ’in-your-face’-trommespil, er tydelig på alle deres sange, som kombinerer hints af rock, pop, groove, svævende harmonier og trampende guitarsoloer til en uimodståelig blanding af musikalske lækkerier.
Mark Wilkinson - guitar/vokal
Jonatan Jacoby - Bas/kor vokal
Hans Rosenberg - Trommer
OBS Koncerten er flyttet fra Basement.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7