Københavns Kommunes logo

High Reeper (US) + Hippie Death Cult (US)

Så er der mødepligt for alle med hang til doom og tunge riffs.

Oprindeligt startede doombandet High Reeper som et studieprojekt i 2016, men der gik ikke længe før det blev tydeligt, at numrene skulle opleves live – og højt. High Reeper fik hurtigt et ry som et fantastisk liveband og turnerede i Europa i 2018 og 2019.

Hippie Death Cult er et af de mest interessante og aktuelle hardrockbands. Bandet opstod i 2018 og blomstrede ud af Portlands imponerende musikscene (YOB, Red Fang, Ragana for at nævne nogle få), og det kan høres!

Hippie Death Cult er tro mod rødderne og henter inspiration fra Black Sabbath, Megadeth og Soundgarden, men det er samtidig nyt og tidløst. Tag godt imod Hippie Death Cult, når de første gang besøger Danmark!

De to bands har desuden udgivet en split ’Vol 5’ på Heavy Psych Sounds som en del af deres ’Doom Sessions’.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med