Hannah Aldridge (US) + Jordan Dean (US)
Hannah Aldridge
Fra de amerikanske sydstater synger Hannah om en opvækst i Bibelbæltet, og den noget mere dystre side af sydstaternes fundamentalistiske holdninger. Hun har et klart ønske om at kigge frem, i en verden, der efter hendes mening, står fast i fortiden.
Aldridge har udgivet fire albums med flot modtagelse, og hendes seneste udgivelse 'Dreams of Americana' udkommer i år på det svenske indie label Icons Creating Evil Art. Albummet er et projekt med tilhørsforhold i de tre verdenshjørner, produceret af den anerkendte Lachlan Bryan og Damian Cafarella fra Melbourne. Albummet er mixet af svenske Frans Hägglund, og lyden beskriver hun selv som en "fortryllende og historiefortællende americana med et indslag af noir indie pop". Musikken er derfor særligt fængende og forførende, og den leveres med skarp vokal og musikalsk ekspertise, som Hannah Aldridge er født og opvokset med i sydstaterne. Det er en charmerende blanding mellem magt og sårbarhed man møder på hendes seneste album, og Aldridge leverer storslået som en lille sydstatslandsby, der fyldes med klokkespil.
Denne aften optræder Aldridge som duo med sin producer og keyboardspiller/guitarist, Jorden Dean. Jordan Dean åbner i øvrigt aftenen med sit solosæt.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7