Errorr + Tender Youth + Quiet Commotion
ERRORR (DE)
ERRORR blev grundlagt af den svenske multiinstrumentalist Leonard Kaage, der bl.a. også kendt som producer og guitarist af The Underground Youth. Sideløbende har Kaage arbejdet med adskillige andre bands som The Brian Jonestown Massacre, Kristof Hahn (SWANS), Tess Parks og mange flere.
Kendetegnet for ERRORR er en grundlæggende mistro til autoritære strukturer og refleksion over livet i det moderne vestlige samfund. ERRORR er dog ikke blindt raseri mod autoriteter, tværtimod har sangene en stor følelsesmæssig dybde og sårbarhed, hvilket i høj grad adskiller dem fra andre bands i samme genre.
Kvartetten tilbyder et alternativ til mainstream og læner sig op ad en bred mur af rockgenrer, såsom noise, postpunk og shoegaze og lader sig inspirere af bands som Sonic Youth, Pixies, My Bloody Valentine og The Jesus and Mary Chain. Samtidig inviterer ERRORR lytteren med på en ny bølge af støjrock.
Det er høje guitarer og punchy fuzz bas understøttet af iørefaldende trommebeats. Alle disse elementer manifesterer sig i en massiv mur af lyd, kun penetreret af Kaages vokal.
D. 3 marts udgiver ERRORR deres debutalbum ”Self Destruct”, og på den efterfølgende tour har vi fornøjelsen af at få besøg af bandet på Råhuset.
Tender Youth
Den københavnske kvartet Tender Youth blev dannet i 2018 og udgav i 2021 deres selvbetitlede EP. Nu er bandet på vej med debutalbummet "In The Hands of Broken Bonds", der udkommer d. 21. april. Herfra har bandet i løbet af året udgivet flere singler, der har tiltrukket sig opmærksomheden fra flere danske medier for Tender Youths nyfundet rocklyd.
Tender Youth sammensmelter genrer som avantgarderock og postpunk til et larmende, eksperimenterende og rummeligt lydbillede, hvor klassiske instrumenter bliver forvrænget ind i bandets energiske punkunivers. Det unge band skaber herigennem en unik nyfortolkning af de ædle genrer, mens et ængsteligt lyrisk univers sætter ord på den perfektionistiske og præstationsfokuserede kultur, der gennemsyrer deres generation. Tender Youths behov for at bryde disse usynlige lænker resulterer i et kaotisk virvar af af energi, der kulminerer i deres melodiske, rå og tordnede lydbillede - et virvar man oplever ved bandets højintensive koncerter og som blandt andet også har kunnet høres på P6 BEAT.
Som "UNDERTONER" skriver, er Tender Youth det nyeste skud fra den københavnske undergrundsscene, og et band i konstant udvikling. Det stilfulde håndværk kombineret med ungdommens vovemod har gjort Tender Youth til et af de mest interessante nye guitarbaserede navne på den danske musikscene. De har allerede høstet stor anerkendelse for en række fremragende koncerter, og op til deres koncert på Roskilde udsender de endelig deres debutalbum.
Quiet Commotion (SE)
En ung musiker, der stadig kun går i 8. klasse, men som har udgivet musik optaget fra sit soveværelse under dette alias siden 2021. Indtil videre har han udgivet to albums under dette navn, som begge er charmerende og kreative lo-fi produktioner krydret bittersøde melodier.
Quiet Commotions kommende album, "Red Grasshoppers", bliver udgivet på Anomic Records i 2023 og er hans mest ambitiøse og selvsikre plade til dato. Quiet Commotion blev interviewet af den svenske Per Sinning Larsson på nationalt TV i programmet PSL og har varmet op for bands som Fireside og spillet adskillige soloshows.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7