Københavns Kommunes logo

Errorr (DE)

Berlinbaserede ERRORR tilbyder et alternativ til mainstream og inviterer lytteren med på en ny bølge af støjrock. Bandet, med Leonard Kaage som grundlægger, udgiver deres forventningsfulde debutalbum i marts.

ERRORR

ERRORR blev grundlagt af den svenske multiinstrumentalist Leonard Kaage, der bl.a. også kendt som producer og guitarist af The Underground Youth. Sideløbende har Kaage arbejdet med adskillige andre bands som The Brian Jonestown Massacre, Kristof Hahn (SWANS), Tess Parks og mange flere.

Kendetegnet for ERRORR er en grundlæggende mistro til autoritære strukturer og refleksion over livet i det moderne vestlige samfund. ERRORR er dog ikke blindt raseri mod autoriteter, tværtimod har sangene en stor følelsesmæssig dybde og sårbarhed, hvilket i høj grad adskiller dem fra andre bands i samme genre.

Kvartetten tilbyder et alternativ til mainstream og læner sig op ad en bred mur af rockgenrer, såsom noise, postpunk og shoegaze og lader sig inspirere af bands som Sonic Youth, Pixies, My Bloody Valentine og The Jesus and Mary Chain. Samtidig inviterer ERRORR lytteren med på en ny bølge af støjrock.

Det er høje guitarer og punchy fuzz bas understøttet af iørefaldende trommebeats. Alle disse elementer manifesterer sig i en massiv mur af lyd, kun penetreret af Kaages vokal.

D. 3 marts udgiver ERRORR deres debutalbum ”Self Destruct”, og på den efterfølgende tour har vi fornøjelsen af at få besøg af bandet på Råhuset.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med