Dion Lunadon (NZ) + Gullo Gullo + DJ Anders Trentemøller & Stine Omega
Dion Lunadon
Den New Zealand-fødte musiker Dion Lunadon er kendt for at være guitarist og sanger i The D4 og bassist i A Place To Bury Strangers. Sideløbende har Dion Lunadon arbejdet på sin egen musik, og efterfulgt af singlen ”Com/Broke” udkom det selvbetitlede soloalbum i 2017. Et album der efter sigende omfatter alt det, han elsker ved rock’n’roll.
For at give sine sange endnu mere liv, besluttede Dion Lunadon at skabe et band og i 2022 udkom albummet ’Beyond Everything’ via In The Red Records. Rå, "no nonsense" rock’n’roll der også kommer til i udtryk i deres optrædener, hvor Dion Lunadon er kendt for sin vilde energi og ofte uforudsigelige performance.
Det kan du glæde dig til at se, når Dion Lunadon og band besøger Råhuset!
Gullo Gullo
Fikspunktet for Gullo Gullo er den aggressive rocks muligheder og udforskningen af, hvad metal kan være. To guitarer, et trommesæt og en vokal er fartøjet for ekspeditionen, der bevæger sig ned ad de musikalske floder. I november udgav Gullo Gullo deres andet album ’Pipe the Mane’ via Escho, der er produceret af Troels Damgaard Holm og Gullo Gullo og mixet af Randal Dunn.
Bag navnet Gullo Gullo er Jesper Bagger Hviid, Anders Jørgen Mogensen, Axel Green og Anders M. Jørgensen.
DJ Anders Trentemøller & Stine Omega
Som fans af Dion Lunadon kommer Anders Trentemøller og Stine Omega og spiller de fedeste og mest sprøde, eksplosive tunes nøje kurateret til lige præcis denne aften på Råhuset.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7