Københavns Kommunes logo

CS Nielsen + Krogen

Dobbeltkoncert med to stærke ambassadører af dansk Americana.

CS Nielsen

CS Nielsen er sangskriver, sanger og guitarist. Igennem omfattende koncertvirke i ind- og udland og med fire kritikerroste og prisnominerede pladeudgivelser (Pilgrims (2020), Jericho Road (2016), Man of the Fall (2012) og Against the Dying of the Light (2007)) har han etableret sig som en unik dansk ambassadør for Americana/roots/country/folk-musikken - samt som en historiefortæller med stor poetisk og musikalsk tæft.

CS Nielsen er født på Samsø i 1977 og har igennem sit liv og musikalske virke været tiltrukket af tilværelsens og kulturens store og små fortællinger, gåder og paradokser. Dette kommer til udtryk i et engelsksproget tekstunivers som med patos og humor forener mytologien med det dybt personlige. Sangene beskæftiger sig med længsel og savn, ansvar og afmagt, tvivl, tro, håb og kærlighed, døden, livets landevej og andre eksistentielle temaer. Musikken er enkel og melodiøs. Inspirationen fra de gamle amerikanske folkemusiktraditioner resonerer i CS Nielsen og hans sange.

Krogen

Krogen er et aarhusiansk singer-songwriter projekt, anført af den erfarne musiker; Lasse Krog. Sangene er på dansk under genren Americana, mens udtrykket afspejler start 80’ernes amerikanske country og rock’n roll. I 2022 udgav Krogen debutalbummet “Henover Lakken”, der blev mødt med god omtale fra kritikere såvel som publikum. Side33 skrev blandt andet; ”Krogen er en historiedrevet sangskriver, der på modersmålet kommer godt rundt i ’the land of rock and country’, og dets charmerende og til tider skyggefulde randområder.” Med Kørfirs Records ved Krogens side og en succesfuld kickstarter kampagne, kommer albummet nu på vinyl.

Krogen arbejder i skrivende stund på at nyt album i “Family Farm Studio” på sydfyn. Det unavngivet album forventes at få release til sommer 2023 - med løbende  singleudgivelser undervejs. Krogens vision er at formidle country-musikken i Danmark; som et prisme, der stråler af dybfølt respekt for ikoniske artister, men som samtidig er båret af det nyskabende og eksperimenterende.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med