Circular Treasure Tuesdays – loppemarked med et formål

Kom og vær med når bæredygtighed møder fællesskab. Her kan du gøre unikke second hand fund, nyde skønne DJ-sets og være med til at støtte en god sag.

Circular Treasure Tuesdays

Circular Treasure Tuesdays er mere end blot et loppemarked – det er en event serie baseret på principperne om cirkulær økonomi.
Her får brugte skatte nyt liv, og vi skaber sammen et miljø, hvor bæredygtighedens flere betydninger er i centrum.
Det skal ikke koste en formue at sælge sit tøj, derfor holder vi priserne nede for booking af stande for at sikre, at det ikke sprænger budgettet på en SU.
Vi vil gerne have at der er fokus på betaling og support af lokale DJ’s, derfor går alle indtægterne fra booking af loppemarked-standene ubeskåret til at betale de DJ's der spiller under eventet. Priserne på dit tøj er selvfølgelig op til dig selv, og dine indtægter piller vi ikke ved.

Ved at deltage i Circular Treasure Tuesdays er du med til at skabe en platform, hvor vi sammen værner om miljøet, samtidig med at vi støtter lokalt talent.

Til standholdere

En stand koster 180.- og du kan dele den med én anden person, køb af stand er kun via Mobilepay eller kontant. Borde er inkluderet (mål 180 x 74 cm) og vil være sat op ved ankomst, du må gerne medbringe eget tøjstativ, hvis dette ønskes. For at købe en stand skal du skrive til: circular.treasure@gmail.com. Du har først sikret dig en standplads når du har modtaget en bekræftelses e-mail.

Opsætning sker fra kl. 17 på dagen.
 

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København

Kontaktperson

Circular Treasure Tuesdays

circular.treasure@gmail.com

Del med