Castle + Craveyard

Glæd dig til heavy metal/doom trioen, der spiller den 22. september i Råhuset

Castle (US)

Heavy metal/doom trioen Castle har afsluttet optagelsen af deres nye album "Evil Remains" hos Rain City Recorders i Vancouver, BC med producer Jesse Gander (Anciients, Brutus, 3 Inches Of Blood).

Hertil har Castle annonceret, at de har indgået aftale med Hammerheart Records om en verdensomspændende udgivelse af albummet i september 2024, lige i tide til den europæiske turné, som er deres første siden 2018. I København kan du glæde dig til at opleve dem den 22. september i Råhuset.

”Evil Remains” følger efter ”Deal Thy Fate” fra 2018, optaget af den langvarige producer Billy Anderson (Sleep, Neurosis), og den kritikerroste ”Welcome To The Graveyard” fra 2016, som Metal Hammer UK beskrev som "epic, heroic, tastefully melodic”.

Craveyard

Craveyard har på bare et år fundet deres helt egen plads på den danske doommetal og stonerrock scene. Den aarhusianske trio har delt scene med bands som blandt andet Livløs, Lipid, Dopelord og UFOMAMMUT.

Foruden at have modtaget ros for deres autentiske stonerrock-stil går det samtidig igen for kritikernes udtalelser, at Craveyards tilstedeværelse og energi på scenen bestemt er værd at opleve.

Bandet udmærker sig på deres frontperson, Martin Krog, der er kendt for sin intense sangstil og tekster, der bidrager til bandets ukonventionelle univers. Craveyard har desuden et skarpt rytmisk fundament støbt af bassist, Mikael Krog og trommeslager, Marc Jesse, der sammen har en excentrisk spillestil, der er med til at skabe Craveyards karakteristiske lyd. Deres samarbejde og samspil på scenen er samtidig en stor del af bandets succes.

Craveyard skruer for alvor op for deres musikalske fuck you med den kommende udgivelse af albummet ’Uncuffed and Hellbent’, hvorfra singler allerede nu kan findes.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Killtown Bookings.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med