Københavns Kommunes logo

BRUIT ≤ (FR) + NAKE

Vi slutter efterårets koncertsæson af med den franske postrock-kvartet BRUIT ≤, der gør et stop i København på deres omfangsrige europaturne.

BRUIT ≤

BRUIT ≤ opstod ud af asken fra adskillige popbands, og blev født ud af medlemmernes ønske om at vende ryggen til de store selskaber og vende tilbage til en skabelsesproces uden begrænsninger.

Oprindeligt var bandets intention ikke at optræde live, men at eksperimentere og skabe følelsesmæssigt intense og ekspansive instrumentale kompositioner af konceptuel karakter, der fusionerer post-rock, ambient electronica og moderne klassisk.

Elusive Sound udgav bandets første EP med titlen "Monolith" i efteråret 2018, der tog BRUIT ≤ på turné, hvor de har delt scene med navne som Shy Low, Slift, The Black Heart Rebellion, Silent Whale Becomes A Dream, Jean Jean, Endless Dive, Poly Math, Orbel og A Burial At Sea.

Deres første fuldlængde album “The machine is burning and now everyone knows it could happen again“ udkom i fysisk format i 2022 via Pelagic Records. Albummet er skrevet som en billedløs film, der indeholder to kapitler, der illustrerer en uundgåelig gentagelse af begivenheder og en ond cirkel, som den menneskelige civilisation sidder fast i. Det er en eksistentiel fortælling, der beskriver en menneskehed, der oplever apokalypse og genfødsel.

NAKE

NAKE er et nyt navn på den københavnske scene. NAKE spiller up-tempo instrumental post-heavyrock med inspiration fra prog, techno, metal, western og folkemusik fra hele verden.

Ordet ‘nake’ betyder ‘at gøre nøgen’. NAKEs musik er ligeledes strippet ned til det rituelle og kropslige element som musik har til fælles på tværs af kulturer og genrekonventioner.

Gå på velfortjent juleferie med en stor lytte- og liveoplevelse!

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med