Alternative Pride: Fuldt program og tilgængelighed

Fra d. 9.-15. august løber Alternative Pride endnu engang af stablen. Her er praktisk information om hele programmet og tilgængelighed på pladsen.

Alternative Pride på Onkel Dannys Plads

Alternative Pride byder på en uge fyldt med events i mangfoldighedens tegn. Alle arrangementerne er skabt af og for LGBT+ personer, og programmet er blevet til i samarbejde med kunstnere og aktører fra den alternative kulturscene. Der er gratis entré. Kom og vær med til at fejre og støtte queer kunst og kultur i hjertet af Vesterbro!

Alternative Pride er et initiativ af Byliv Vesterbro (Kultur og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune). Alternative Pride er støttet af Vesterbro Lokaludvalg.

Program

09.08

Allevenligt Pride

med Dragskolen, Normstormerne, RED+, LGBT+ Danmark, queer kreaklub, The Pond, Queer Lives in Transit m.fl.

11.08

Surprise filmvisning med Cinewine

12.08

Smut Slam Copenhagen - Sexpositivt open mic arrangement med Cameryn Moore

13.08

Surprise filmvisning med Sabaah + MIX CPH

14.08

Shamelezz Dragshow med Mizz Privileze og mange flere

15.08

Queer Lives in Transit: udstilling, talk, performance og DJ set

med internationale kunstnere og DJ kollektivet Group Therapy

Udstillingen Queer Lives in Transit åbner d. 09.08 og løber frem til den 16.08

Området

Alternative Pride afholdes på Onkel Dannys Plads, i Råhuset og i udstillingslokalerne ovenpå Råhuset. Onkel Dannys Plads ligger i den Brune Kødby imellem Halmtorvet og Øksnehallen. Det er et livligt område, hvor mange forskellige mennesker færdes; både turister, stofbrugere og lokale. Det er muligt at finde rolige områder i Den Brune Kødby.

Støj

Der kan være støjende arrangementer på pladsen, men det vil være muligt at købe nogle ørepropper i baren for 10 kroner. Onkel Dannys Plads er en stor plads, så det vil være muligt at trække sig væk fra lydkilden. 

Vi forventer at følgende arrangementer vil have indslag på programmet med et lydniveau op til 90 dB:

Dragskolen show under Allevenligt Pride d. 09.08. fra. 15.00-16.00

Shamelezz Dragshow d. 14.08.2024 fra 19.00-21.30

Faciliteter og tilgængelighed

Onkel Dannys Plads har borde-bænkesæt med god mulighed for at finde et sted at sidde, samt mulighed for at søge skygge og læ under sejl og parasoller. Det er en åben plads, så den er nem både at tilgå og forlade. Der er kørefliser hele vejen rundt langs pladsen. Råhuset er ikke muligt at tilgå i kørestol. Udstillingsrummet Ovenpå ligger på første sal af Råhuset og der er kun adgang via trapper. Vi afholder så mange aktiviteter som muligt ude på pladsen, hvor der er bedre adgangsforhold. Der er opstillet festivaltoiletter og pissoir og der er adgang til handicaptoilet i cafeteriet Alle Tiders, som ligger på pladsen eller hvis man henvender sig til personalet på Onkel Dannys Plads.

Safer Space og security

Til nogle arrangementer vil der være awareness-personale og security til stede. Det vil fremgå af de enkelte arrangementer. Oplever du noget ubehageligt, er du altid velkommen til at række ud til vores personale.

Hvis du har specifikke spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på a39i@kk.dk

Pas på jer selv og hinanden! Vi ses til Alternative Pride 2025 

Kontakt

Onkel Dannys Plads

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med