Københavns Kommunes logo

Al-Qasar + Assegai

Det mellemøstlige psychrockband Al-Qasar er soundtracket til kontinenter, der støder sammen. ”Arabian fuzz” kalder de det. Her er der både budt op til fest og farver og en kulturel blanding af rock, trance og varme melodier.

Al-Qasar

Kollektivet er skabt af musikeren Thomas Attar Bellier i 2017 og består af fem medlemmer fra tre forskellige kontinenter. Det er til at høre i deres splinternye debutalbum ’Who Are We?’, som udkommer den 16. september på Glitterbeat Records. Albummet indeholder en frisk, eksplosiv blanding af mellemøstlige grooves, amerikansk psych og nordafrikansk trance musik. På albummet gæster intet mindre end Jello Biafra (Dead Kennedys), Lee Ranaldo (Sonic Youth), den sudanesiske innovator Alsarah, den algeriske oud-virtuos Mehdi Haddab og den anerkendte egyptiske sanger Hend Elrawy (Orange Blossom). Teksterne er på arabisk og leverer et skarpt, poetisk og politisk budskab. Samtidig skaber bandet en opløftende stemning og byder op til fest på dansegulvet.

Assegai

Assegai er et slankt spyd, især brugt i de Bantu-talende dele af Afrika. Et formidabelt våben, lige så dødbringende som innovativt. Spyddet har givet navn til en konstellation af fire mennesker fra Aarhus, der rytmisk og tonalt motiveret af øst- og nordafrikanske artister, forsøger at sammenføre de sydlige inspirationer med en mere kølig lyd. Assegai skaber sammen en skæv instrumental rock, der lugter lige så meget af lynghede og egeskove som af savanne og ørkenlandskab. Assegai udgiver i vinteren 2023 ny EP via Part Time Records.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med