Jordholderske

Den. 26. februar til 8. marts slår ODP3 dørene op for gruppeudstillingen Jordholderske kurateret af Ida Lodsgaard og Mathilde Tams Jensen. Seks samtidskunstnere samles: Amalie Risom Nyrup, Clara Reeh, Ida Lunden, Magnus Hove, Marie Holst og Sophia Moe.

Med særligt blik for jordens livlighed inviterer udstillingen til en mere omsorgsfuld opmærksomhed på dens materialitet. En jordholderske kerer sig for jorden – ikke som ejer eller styrer, men som omsorgsgiver. En jordholderske forstår jorden som et levende, sansende væsen, der rummer sine egne fortællinger, processer og materialiteter. Begrebet betegner et opmærksomt nærvær ved det, der foregår under overfladen – en villighed til at grave ned i jorden, blive beskidt, til at give tid og rum til langsommelighed, opløsning og forvandling. At være jordholderske indebærer at opholde sig i spændingsfeltet mellem menneskelig kultur og jordisk natur, og at insistere på at omsorg kan udfolde sig gennem både kunstnerisk og økologisk handling. 

Med udstillingen spørger de: Hvordan kan vi forbinde os til den jord, vi alle er så dybt afhængige af? 

I løbet af udstillingsperioden inviterer kuratorerne bl.a. til en talk med lektor ved Aarhus Universitet Malou Juelskjær samt en lydbaseret performance af jordbruger Alberte Tams, der tilsammen vil skabe grobund for dialoger og refleksioner over vores fælles forbundethed med jorden. 

Udstillingstitlen er inspireret af Juelskjærs artikel “Jordholderske; mere-end-menneskelig keren”, Kvinder, køn og forskning, nr. 1, 2024. 

Deltagende kunstnere 

Amalie Risom Nyrup (hun/hende, f. 1994, DK)  

Alberte Tams (hun/hende, f. 1998, DK) 

Clara Reeh (hun/hende, f. 1993, DK) 

Ida Lunden (hun/hende, f. 1985, DK) 

Marie Holst (hun/hende, f. 1992, DK) 

Magnus Hove (han/ham, f. 1995, DK) 

Sophia Moe (hun/hende, f. 1997, DK) 

Åbningstider

Fernisering 

Torsdag d. 26. februar kl. 18-21

Udstillingens åbningsdage
Fredag d. 27. februar kl. 14-18
Lørdag d. 28. februar kl. 10-16
Søndag d. 1. marts kl. 10-16
Onsdag d. 4. marts kl. 14-18
Torsdag d. 5. marts kl. 14-18
Fredag d. 6. marts kl. 14-18
Lørdag d. 7. marts kl. 10-16
Søndag d. 8. marts kl. 10-16 / finnisage

 

Talk med lektor ved Aarhus Universitet Malou Juelskjær (TBA)

Lydbaseret performance med jordbruger Alberte Tams (TBA)

 

Om kuratorerne  

Ida Lodsgaard (hun/hende, f. 1996, DK) og Mathilde Tams Jensen (f. 1996, hun/hende, DK) er en ny kuratorisk duo. De er begge cand.mag. i Kunsthistorie, og dimitterede fra Københavns Universitet i januar 2025. Deres samarbejde opstod i forbindelse med deres fælles specialeprojekt En Jordbunden Praksis (2024) og artiklen Jordsans som udgives i det kunstvidenskabelige tidsskrift Periskop i sommeren 2026. Sammen arbejder de mod at udvikle udstillinger og projekter, der forankrer sig i sanselige, stedsspecifikke og jordnære erfaringer. 

Kontakt

ODP3

Onkel Dannys Plads 3

1711 København V
Del med